Find job

It-sikkerhedskonsulent til Danmarks bedste it-sikkerhedsafdeling

Brænder du for at gøre en forskel for informationssikkerheden i det danske samfund og at gøre karriere i en koncern, hvor det er et strategisk fokusområde? Så søg jobbet som it-sikkerhedskonsulent i Energinet, hvor du er med til at sikre det tekniske niveau for informationssikkerhed, som er helt essentiel i forhold til at forsyne Danmark med energi og understøtte den grønne omstilling. Din nye arbejdsplads bliver på vores moderne hovedkontor i Fredericia, tæt på motorvejsnettet og under 1 time til fx Aarhus, Odense og Esbjerg.

Du er med til at drive udviklingen af det tekniske niveau inden for it-sikkerhed

Der er gode muligheder for at forme jobbet, men du kommer primært til at arbejde med tekniske opgaver inden for informationssikkerhed. Opgaverne er mangeartede og kan fx være indsamling af threat intelligence, implementering af konfigurationer, antimalware-løsninger, forensics, scanning af netværksservices og hardning af applikationer.

Vi arbejder med ISO 27001 og Critical Security Controls som referenceramme. Der er mulighed for at indgå i projekter, ligesom du foretager reviews, udfører test og yder teknisk rådgivning inden for informationssikkerhed. Du kommer desuden til at arbejde med håndtering af sikkerhedshændelser, herunder overvågning, dokumentation og opfølgning på sikkerhedshændelser samt styring af svagheder. Du indgår samtidig som en fast del af vores ESIRT-team og indgår også i vores vagtordning. Herudover forudsætter ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Jobbet er en unik mulighed for at udvikle dit talent og sætte nogle vigtige fodspor inden for informationssikkerheden i en branche, der er klassificeret blandt best-in-class i europæisk regi. Du får samtidig nogle af branchens bedste it-sikkerhedsspecialister som dine kolleger, hvor vi sammen løser en af de vigtigste opgaver inden for informationssikkerhed i Danmark.

Samarbejdsorienteret it-profil med gode kommunikationsevner

Du har en relevant uddannelse inden for it eller datalogi evt. suppleret med relevant erhvervserfaring eller studiejob. Du har sikkert nogle års relevant erfaring med at arbejde med informationssikkerhed. Alternativt er du er en nyuddannet kandidat med interesse i teknisk informationssikkerhed og er klar til at blive en af Danmarks bedste inden for feltet.

Som person arbejder du struktureret og har fokus på høj kvalitet. Du trives med at arbejde med komplekse problemstillinger, og du kan prioritere og holde hovedet koldt i en presset situation. Du er god til at kommunikere og kan begrunde dine anbefalinger - teknisk såvel som forretningsmæssigt - og kan på den måde, være med til at sikre, at der træffes gode beslutninger.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med CV og andre relevante bilag via linket 'Søg jobbet her', så vi har den senest 25. august 2017. Vi forventer at holde samtaler 31. august og 15. september 2017. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Kewin Peltonen på 30 92 30 35. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Energinet varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vi ejer energiens motorveje og bidrager til at skabe fair konkurrence på markedet for el og gas til gavn for forbrugerne. Vi er en selvstændig offentlig virksomhed med ca. 1000 engagerede og fagligt højt uddannede medarbejdere. Med afsæt i værdierne tillid, mod, forretningsorientering, udvikling, ansvarlighed og engagement lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.

Se film om Energinet.

Se film om IT i Energinet.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Fredericia

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.