Find job

It-udvikler med arkitekt-kompetencer

Har du erfaring med forvaltning og udvikling af komplekse og forretningskritiske it-løsninger? Vil du være løsningsarkitekt inden for Lån, Bolig eller Pension? Har du det tekniske overblik over it-løsninger og er du god til at sikre fremtidsorienterede it-løsninger? Så er det dig, vi søger. 

Favner du kompleksiteten i både forvaltnings- og udviklingsopgaver?  

Som udvikler bliver du en del af et agilt team inden for Lån, Bolig & Pension, som for nyligt gennemgik en agil transformation i BEC. Vi er et forretningsområde i rivende udvikling og søger derfor flere kompetente medarbejdere til vores agile teams. 

Hvert team har ansvar for support, forvaltning og udvikling af BEC’s løsninger i tæt samarbejde med vores kunder. I en tæt dialog med vores kunder sikrer vi, at kunderne får den størst mulige forretningsværdi ud af BEC’s løsninger.  

Har du sans for it-løsninger og et teknisk overblik?  

Som it-udvikler og løsningsarkitekt bliver du en toneangivende kraft i teamets udvikling af it-løsninger. Med din indsigt skal du sikre, at teamets it-løsninger støtter op om den overordnede it-strategi, der er fastlagt for Lån, Bolig & Pensionsområdet. Du skal derfor kunne anvende din specialistviden til at udvikle gode solide it-løsninger, der fremadrettet kan bygges videre på.  

Dine opgaver bliver fx at:  

  • Have ansvar for arkitektur på teamets it-løsninger
  • Have berøringsflader både internt i BEC og med BEC’s kunder  
  • Have overblik over det driftsmæssige setup og arbejde sammen med teamet om at driftsoptimere løsningerne
  • Anvise teknologiske muligheder i forhold til at indfri forretningsmæssige behov  
  • Have ’hands-on’ på forvaltning og udvikling af løsninger
     

Har du gennemslagskraft og er stærk kommunikativt?  

Du er vant til at kommunikere på tværs af organisationer, og du forstår vigtigheden af at være den gode samarbejdspartner både internt og eksternt. Du motiveres af at have overblik og arbejde struktureret samt tage ansvar for dit fagområde. Med gennemslagskraft og fokus på fremdrift og kvalitet i leverancer er du hele tiden bevidst om udviklingen inden for BEC’s organisationsstruktur.  

Vi forestiller os, at du er en erfaren it-udvikler, der både får energi af at arbejde selvstændigt og sammen med andre. Du er god til at analysere de udfordringer, du står i, og du har en struktureret tilgang til dine opgaver.  

Derudover er det vigtigt, at du har: 

  • 5+ års erfaring fra en lignende stilling som it-udvikler
  • Relevant uddannelse inden for it
  • Kompetencer inden for Java, Cobol eller DB2  
  • Erfaring med arkitektrollen – også gerne teknisk/infrastruktur
  • Interesse for og viden om den finansielle sektor 
     

Hvem er vi? 

Vi er syv teams inden for Lån, Bolig & Pension. Vores teams består af både forretnings-, test- og it-kompetencer. Stemningen i teamsene er præget af, at vi er i gang med at tilegne os de agile metoder, vi har mange bolde i luften og vi er selvkørende.

Kan du se dig selv hos os? 

Så glæder vi os til at få din ansøgning senest den 14. august 2017. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anette Møller på aml@bec.dk eller 61 56 75 90 og afdelingsleder Dorthe Rosenville på dro@bec.dk eller 61 56 24 55. Vi behandler naturligvis din ansøgning fortroligt.

Om BEC 

BEC er it-partner for en lang række pengeinstitutter og andre aktører i den finansielle branche. Vi gør kundernes ambitioner mulige ved at rådgive samt udvikle og drive it-løsninger, som kan dække deres totale behov for it. It-løsningerne spænder bredt fra mobil- og netbank over til en komplet Capital Markets-platform. Vi er 650 BEC’ere, som dyrker en uformel og dedikeret kultur, hvor vi sætter pris på at udfordre os selv og hinanden. Sammen er vi nemlig på en spændende agil rejse, der gør os i stand til hurtigt at komme fra idé til løsning.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Roskilde

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.