Find job

Softwareudvikler til udvikling af avancerede systemer til mediebranchen

TechEdge er et internationalt softwarehus med kunder i 60+ lande og kontorer i EMEA, UK, US og APAC. Vi udvikler avancerede analyse- og processystemer baseret på elektroniske mediemålinger fra medietyper såsom TV, Web, Digital, Radio, etc.

Mængden og kompleksiteten af mediedata vokser eksplosivt i disse år og TechEdge er et af de få software huse i verden, der har teknologi og ’know-how’ til at imødekomme disse nye udfordringer. Vi er globalt set anerkendt som en af de førende specialister inden for dette område og vores kundeliste tæller MTV, Discovery, Disney, Turner, Sony, SKY, NBC, Eurosport, Viasat, comScore, BBC, Facebook, Google, FOX, m.fl.

Stillingen

  • Du indgår i et velstruktureret og seriøst udviklingsteam som udvikler forskellige former for avancerede systemer til mediebranchen, bla. inden for seeranalyse, programplanlægning, estimering, forecasting, optimering af sendeflader, planlægningsalgoritmer og inventory management mv.
  • Softwareudvikling og indflydelse på alle aspekter af processen: Specifikation, design, programmering, test og implementering af applikationer i tæt kontakt med analytikere og andre udviklere.
  • Du skal hjælpe med at udvikle softwareprodukter som eksporteres til vores nøglemarkeder rundt omkring i verden.
  • Udvikling foregår hovedsageligt på Windows 64-bit platform i Delphi, C#/.Net og diverse støtteværktøjer på eksisterende systemer samt nye produkter
  • Vi anvender og udvikler forskellige APIs, ASP.Net og remote application hosting services.
  • Vi har både fuldtids- og deltidsstillinger tilgængelige
     

Du er

  • Kandidat, Diplomingeniør eller næsten færdiguddannet fra universitetet. Gerne et par års erfaring som softwareudvikler.
  • Interesseret i udvikling af applikationer til Windows-platformen, via RAD-værktøjer som Delphi, Microsoft Visual Studio, Eclipse osv.
  • Skarp til objektorienteret programmering.
  • Interesseret i brugergrænseflader og brugervenlighed.
  • Motiveret til at arbejde seriøst og selvstændigt på mange mindre og større udviklingsprojekter.
  • Interessere for internationale softwareprojekter. Du må forvente ca. 10 dages rejseaktivitet pr år.
  • Det er en fordel men absolut ikke en forudsætning hvis du har interesse for matematik, statistik, algoritmer og operationsanalyse.
     

Vi er

TechEdge er markedsleder inden for vores segment af analyse software til media-industrien.

Vi er internationalt anerkendt som leverandører af de mest avancerede løsninger til en industri i konstant fornyelse.

TechEdge er et velkonsolideret og profitabelt firma der kontinuerligt investerer i nye systemer og teknologi for at fasholde vores position som markedsleder. Vi er et ungt, ambitiøst og seriøst softwarehus med udviklingsafdelinger i København og Singapore.

Vi motiveres af at udvikle nyskabende kvalitetssoftware. Vi har et struktureret udviklingsmiljø med et bredt strøg af frihed under ansvar og en produktiv og uformel arbejdsform.

Praktiske informationer

Skriv et par ord om dig selv og send disse samt dit CV til kml@grouptechedge.com, ansøgningsfristen er den 30. september 2017. Vi vil afholde interviews løbende og vil ansætte den rigtige kandidat når denne er fundet.

Du er også velkommen til at kontakte vores VP of Operations, Karen Mee Løvgret for yderligere informationer på +45 35 31 40 80.

Vores virksomhed har bopæl på Dampfærgevej 3, 4 sal, 2100 København Ø, og du kan læse mere om os på www.grouptechedge.com

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København Ø

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.