Find job

Erfaren digital projektleder søges

Har du stærke digitale projektledelseskompetencer, en bred teknisk erfaring indenfor software og hardware, og er du en person, der kan tænke i digitale løsninger, og som kan stå fast?

Er du visionær og kan formidle løsninger i øjenhøjde med både interne og eksterne brugere, med
tilgængelighed og sparring?

Har du sans for detaljen, samtidig med at du bevarer overblikket i helikopterperspektiv?

Så er det muligvis dig, vi har brug for i BL – Danmarks Almene Boliger.

Du bliver det selvstændige omdrejningspunkt imellem organisationen, IT-afdelingen og eksterne leverandører af vores forretningssystemer og digitale løsninger. Et vist kendskab til CRM, Sharepoint, Umbraco og Navision er en fordel, da vores samlede løsning baserer sig på disse platforme. Du har overblikket over og tager ejerskab til den samlede organisations arkitektur og sikrer den rette udvikling. Dine opgaver vil være projektledelse og implementering af større og mindre digitale projekter inden for rammen af vores arkitektur:

  • Du omsætter organisationens behov for digital understøttelse til konkrete projekter
  • Du udarbejder business-cases, kravsspecifikationer og beslutningsgrundlag for IT-projekterne
  • Du styrer vores IT-projekter i mål inden for aftalt deadline og økonomiske rammer
  • Du medvirker til at sikre forankring og løbende drift af IT-leverancerne i organisationen
  • Du kender vores databehandlingsprocesser og vedligeholder vores centrale register iht. persondatalovgivning
     

Om dig:

  • Erfaren digital projektleder
  • Meget serviceminded og lægger vægt på den gode kommunikation, både internt og eksternt
  • Konstruktivt og løsningsorienteret i dit samarbejde
  • Skarp på at forstå organisationen
  • Opdateret og har din systemmæssige værktøjskasse i orden 
  • Har et godt kendskab til persondatalovgivningen samt datasikkerheden i digitale løsninger
     

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads præget af engagement og høj faglighed
  • Gode ansættelsesforhold på en arbejdsplads i hjertet af København
     

Hvis du vil vide mere om jobbet, så kontakt HR- og administrationschef Merete Gjetting Frese på mobil 5089 7297 eller på mail: mfr@bl.dk.

Ansøgning:

Ansøgning sendes på mail til hr@bl.dk senest fredag 25.08 kl. 12.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 36/37.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen, uanset køn, alder, etnicitet, politisk og religiøs overbevisning.

Om os:

Der er 570.000 almene boliger i Danmark. Næsten en million bor alment, og BL – Danmarks Almene Boliger er interesse – og brancheorganisation for landets over 500 almene boligorganisationer. Det er BL’s opgave at sikre de bedst mulige politiske og juridiske rammevilkår for boligorganisationerne og for deres virke, som udover boligforsyning også omhandler løsninger af en række samfundsmæssige opgaver. Du kan læse mere om BL på bl.dk og på facebook under BL – Danmarks Almene Boliger. På linket kan du desuden læse om, hvordan vi behandler din ansøgning, og hvilke oplysninger vi indsamler, herunder hvilken praksis vi følger.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.