Find job

Dygtig softwareudvikler til teamlederrolle

På vegne af Schilling Publishing søger vi dygtig softwareudvikler til en teamleder stilling.
Brænder du for at gøre en forskel og for teknologi og digitale brugeroplevelser, er du måske Schillings kommende teamleder for et af deres udviklingsteams. Du kommer til at gøre en forskel i udviklingen af deres forlagsløsninger, skabe værdi for forlagenes forretning og sikre, at Schilling er på forkant med den digitale udvikling. 
 
Som teamleder får du mulighed for at anvende og bygge videre på dine kompetencer inden for agil softwareudvikling, eksekvering og ledelse. Du vil fungere som spillende træner for et mindre, dedikeret offshoresoftwareteam, bestående af backend-udviklere, frontend-udviklere og en QA'er.
Du bliver en del af Schillings udviklingsteam i Ishøj og vil referere til Development Manager.
Ud over arbejdet i dit eget team vil en af dine vigtigste opgaver være at sikre, at udviklingsaktiviteterne er koordineret og afstemt i tæt samarbejde med deres produktejer på området og fungere som bindeled mellem forretningskrav og udvikling.
 
Vi forventer, at du i rollen som teamleder sikrer synergi mellem softwareudvikling, forretning og kundeoplevelse, at dit team er motiveret og har en effektiv og koordineret arbejdsplan samt overholder deadlines, og at du holder fokus på kvaliteten i produktudviklingen og imødeser udfordringer og muligheder. En del af det daglige arbejde vil være at udarbejde funktionelle/tekniske løsningsdesigns til produktkrav og user stories.
 
Deres udviklingsstak er Ruby on Rails som backend og Angular som frontend. Teamet kører scrum med to-ugers sprints, som styres i Jira. Versionsstyringen foregår i Git, og CI håndteres i Jenkins.

Dine kompetencer og personlige profil:

Du er analytisk og udviklingsorienteret og kan hurtigt finde sammenhænge i komplekse forretningsprocesser. Du arbejder struktureret, trives med deadlines og kan hurtigt danne dig et overblik over din opgaveportefølje, samtidig med at du har øje for detaljen. Som teamleder er du inspirerende og sparringspartner over for ledelse og medarbejdere. Du motiveres af at skabe resultater og gøre en forskel for teamet, kollegaer og kunder.

Det forventes, at du:

  • Har en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, datalog eller tilsvarende.
  • Har minimum 5 års erfaring med softwareudvikling, hvor du gerne har arbejdet som solution-arkitekt.
  • Har erfaring med Ruby on Rails, og har du arbejdet med Angular, er det et plus.
  • Har arbejdet med fjernledelse af offshoreteams enten som projektleder eller teamleder.
  • Mestrer at kommunikere klart i både skrift og tale på engelsk og dansk.
  • Er proaktiv i din tilgang til opgaveløsning og sætter en ære i at levere ensartet, høj kvalitet.
  • Ser 20-30 rejsedage årligt som et positivt element i dit arbejdsliv.
  • Har en stor forretningsmæssig forståelse og kan overføre denne viden til de bedste løsninger.


Du kan samarbejde med forskellige interessenter, der ind imellem har roller og ønsker, som konflikter med hinanden. Du er ligeledes vant til at kommunikere og samarbejde på forskellige niveauer i en organisation samt med eksterne konsulenter.

Schilling tilbyder: 

At være med til at gøre en forskel. Du får et grundigt uddannelsesforløb og gode faglige udviklingsmuligheder i din videre karriere. Derudover tilbyder Schilling dig et arbejde i et spændende miljø, hvor innovation og udvikling sker fra deres kontor i Ishøj.

Du kan se frem til:

  • Gode medarbejderforhold, pensionsmuligheder, helbredsforsikring og stor fleksibilitet i en spændende og varieret arbejdsdag.
  • En fantastisk kantine, hvor der dufter af frisk brød om morgenen, og hvor der til frokost altid serveres lækker, varieret mad og altid frisk frugt/grønt dagen lang.
  • En økonomisk sund og stabil virksomhed med loyale kunder og kollegaer. Inspirerende, vidt forskellige og yderst kompetente kollegaer, både nyuddannede og med mange års erfaring.
  • Stor selvstændighed og tildeling af ansvar, der understøttes af teams på tværs af organisationen.
  • En flad ledelsesstruktur, hvor ledelsen følger og insisterer på dialog med den enkelte medarbejder.
  • Kun fantasien sætter grænser for dine udviklingsmuligheder, hvis du har evnerne og gåpåmodet.
  • Et uformelt arbejdsmiljø og en virksomhedskultur med åben og ærlig kommunikation, og hvor du deltager i udviklingen af vores fælles arbejdsplads.  
     

Vil du gøre en forskel? 

Ansøgning og spørgsmål rettes til rekrutteringsfirmaet Dahl og Kjærgaard. Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Martin Bengtsson eller Marlene Servé hos Dahl og Kjærgaard på telefon +45 70 20 44 80. Din ansøgning og CV sendes via "Søg jobbet her".

Hvem er Schilling?

Schilling er en af de førende leverandører af højt specialiseret software og viden til forlagsbranchen. I takt med globaliseringen går mere end 90% af Schillings nysalg til eksport. Hemmeligheden bag denne førerposition er en virksomhed, der er eksperimenterende, hurtig og kreativ i udviklingen af nye og bedre løsninger. Vi har fokus på den enkelte medarbejder og gør alle medarbejdere til partnere i arbejdet mod et fælles mål. Vi har en flad organisation og bruger kvalitetsstyring som aktivt ledelsesværktøj. Samtidig lægger vi vægt på et godt arbejdsklima og en uformel omgangstone.
 
Schilling A/S er grundlagt i 1971 og beskæftiger ca. 40 medarbejdere. Vores vision er klar: We grow publishing – vi udvikler forlagsbranchen, og sammen med kunderne øger vi vores forretningsgrundlag med innovative løsninger, klar til brug.

I Dahl & Kjærgaard er vi specialister i search & rekruttering samt afledte ydelser som coaching, outplacement og assessment. Siden 1999 har vi hjulpet dansk og internationalt erhvervsliv med at finde og udvikle nøglepersoner med særligt fokus på mellemledere, ledere og specialister. Vi samarbejder med virksomheder i alle størrelser og på tværs af de fleste brancher. Læs mere på dk-hr.dk

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Ishøj

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.