Find job

BI&A forretningspartner og bindeled til Skatteankestyrelsen

Teknologi, Data og Sikkerhed (TDS) i SKAT er i en massiv transformationsproces, der vil modernisere SKATs måde at arbejde med data på. Vi oplever et stigende behov fra både interne og eksterne interessenter på leverancer af data, rapporter og analyser, beslutningsautomatisering samt ledelsesmæssig opfølgning Har du erfaring med Business Intelligence og analyse og har du lyst til at tage del i rejsen, vil vi gerne høre fra dig. 

Bindeled mellem Skatteankestyrelsen og TDS 

Du kommer til at indgå i et team med BI-konsulenter, udviklere, analytikere og dataarkitekter, hvor det primære fokus er at skabe sammenhængskraft i vores løsninger og værdi for Skatteankestyrelsen.

Dine opgaver som vores nye forretningspartner kan være at: 

  • sikre en løbende dialog og forventningsafstemning med den Skatteankestyrelsen omkring mulige løsninger, herunder rådgive om behov og udviklingstendenser. Du kommer derigennem til at spille en central rolle i design og modning af TDS’ service katalog og operating model. 
  • sikre at den opsamlede viden kommer i spil internt i TDS, så vi hele tiden forbedrer måden vi leverer på til forretningen, og sikrer at vi er helt i front med de forskellige ydelser, vi kan levere. 
  • sammen med TDS ledelsen sikre, at TDS har et servicekatalog, kompetencer og teknologi, som kan løfte organisationen ind i det data- og analysedrevne SKAT. Det kan eks. udmønte sig i nye udviklingsinitiativer eller ændringer til eksisterende BI -og analyse-løsninger. 
  • sikre en struktureret kommunikation ud mod det relevante forretningsområde om nye generelle tiltag, samt regelmæssig statusrapportering bl.a. vedrørende drifts KPI’er, incidents, ændringsanmodninger og projekter.
     

Som BI&A forretningspartner får du en stor indsigt i, hvordan forretningen oplever din egen organisation, især bestillingsapparatet for at komme i gang med nye opgaver. En viden du skal bringe i spil, så afdelingen forbedrer leveranceevnen. 

Du vil helt konkret fungere som bindeleddet mellem Skatteankestyrelsen og TDS.  

Imødekommende og alsidig profil 

Du er imødekommende og kan skabe relationer med udgangspunkt i din faglighed og kan formidle klart - både i tale, visualisering og på skrift. Du evner at omsætte forretningsmæssige behov til smartere og let tilgængelige løsninger inden for datavisualisering, analyser, rapportering og automatisering i spændingsfeltet mellem anvendelse af it-værktøjer og digital forretningsudvikling. 

Du sætter en ære i at samarbejde på tværs og sikre den fornødne kvalitet, koordinering og videndeling i de områder, du indgår i. Du trives med forandringer og holder hovedet koldt i pressede situationer. Du har en struktureret tilgang til problemløsning, og har erfaringer med formulering, eksekvering og forankring af strategier og strategiske tiltag. Du har let ved at navigere på tværs af fagområder og på tværs af organisatoriske lag. 

Du har erfaring med BI -og analysemetoder og værktøjer. Herunder har du interesse inden for ledelserapportering og beslutningsautomatisering, og ved hvad det kan bidrage med i forretningen. Du kan allerede være ansat i SKAT, med stor faglig viden og en interesse i at arbejde med BI og analyse. 

Om kontoret Business Intelligence i SKAT 

Teknologi, Data og Sikkerhed er organisatorisk placeret i IT og Data og består af seks kontorer, hvor du bliver en del af kontoret Business Intelligence. I Teknologi, Data og Sikkerhed, kommer du, som bindeleddet til forretningen, til at være med til at videreudvikle og styrke den samlede Business Intelligence-funktion. Vi er i alt ca. 120 medarbejdere i Teknologi, Data og Sikkerhed, heraf 27 i vores kontor. 

Ansøgning og kontakt  

Send dit CV og ansøgning senest søndag den 3. september 2017 via linket nedenfor ”Søg jobbet her”. Har du spørgsmål inden da, så ring gerne til kontorchef Rasmus Holm Madsen på tlf. 72 37 72 91 eller mail: rasmus.holm.madsen@skat.dk eller specialkonsulent Astrid Iversen på tlf. 72 37 06 18 eller mail: astrid.iversen@skat.dk.  

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der vil forud for ansættelsen blive ind-hentet straffeattest.  

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Østbanegade 123, 2100 København Ø eller Teglgårdsparken 19, 5500 Middelfart. Når du sender ansøgningen, vil du blive bedt om at angive, hvilken by du søger til.   

Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT blive erstattet af syv nye styrelser under Skatteministeriet, som får ansvar for hver sin kerneopgave. IT og Data, som TDS er en del af, forventes placeret i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som kommer til at bestå af ca. 900-1.100 medarbejdere, og får til huse i København, Middelfart og Aalborg. Læs mere om skatteforvaltnin-gens organisering på www.fra1til7.dk

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Vi sikrer fundamentet for finansiering af det danske samfund 

Skatteforvaltningen varetager en vigtig samfundsopgave. Vi opkræver hvert år de ca. 950 mia. kr. i skatter og afgifter, som er fundamentet for finansieringen af det danske samfund. Vi har fokus på at løse vores opgave sikkert og effektivt, og på at alle betaler det, de skal - hverken mere eller mindre. Samtidig skal vi gøre det nemt og trygt for borgere og virksomheder at være i kontakt med os.
 
Du får derfor mulighed for at tage ansvar for en vigtig opgave og gøre en forskel. 

Vi har brug for ansatte med mange forskellige faglige kompetencer, og bredden i opgaverne giver også den enkelte mulighed for at få faglige udfordringer og udvikle sig. Vi har et stærkt fokus på god ledelse på alle niveauer, bl.a. for at sikre, at der er balance mellem arbejdsliv og fritid og respekt for det hele menneske.
 
I dag består skatteforvaltningen af SKAT, der har ca. 7.000 ansatte i hele Danmark. På hjemmesiden www.fra1til7.dk kan du læse mere om planerne for den nye organisering af skatteforvaltningen og om de enkelte styrelsers kerneopgaver og geografiske placering i landet. 

Søg jobbet her Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.