Find job

Abacus Medicine A/S søger en IT Chef

Til vores hovedkontor i København søger vi en IT Chef til en nyoprettet stilling.

Abacus Medicine beskæftiger ca. 350 medarbejdere i Europa. Det danske hovedkontor har 80 fastansatte medarbejdere og 25 studerende tilknyttet (primært fra CBS). Alle med mange forskellige nationaliteter, der har en travl og dynamisk hverdag med et tæt samarbejde mellem de forskellige afdelinger og vores udenlandske datterselskaber i Tyskland, Ungarn, Holland, mfl.

Du kommer til at samarbejde tæt med direktionen og referere til selskabets CFO.

Tiltrædelse ønskes snarest muligt.

Abacus Medicine er i gang med implementering af platformen AX/Dynamics 365, hvilket vil være det første forestående projekt der skal styres igennem i hele koncernen. Dette i samarbejde med intern ansat IT projektleder/e. Herunder følgende opgaver:  

  • Rådgivning om og fastlægning af ERP-systemlandskab, snitflader mv.
  • Ansvar for koordinering af It-aktiviteter i serialiseringsprojekt, herunder sikre snitfladen til D365 projektet samt analysere behov og muligheder for midlertidige integrationer til andre systemer.
  • Teknisk implementering af løsningen, herunder ansvar for (i samarbejde med it-leverandør) scoping, design, opsætning, test mv. af cloud/on-premise infrastruktur for D365. Opsætning af miljøer til test, staging mv. og governance process mv. omkring hele infrastrukturen.
  • Håndtering af ændringer, baseret på Microsoft Dynamics Lifecycle Services.
  • Tæt sparring med forretningen og leverandøren om konfiguration af løsningen, opsætning for import/export af masterdata, transaktionsudveksling, rapporter mv.
     

Dine primære arbejdsopgaver: 

  • Implementering af AX/Dynamics 365
  • Udarbejdelse af kravspecifikationer
  • IT strategi/arkitektur
  • IT sikkerhed/Cyber-risk
  • Styring af outsourcet IT-drift hos ekstern leverandør
  • Videreudvikling af websites
  • Implementering af persondatadirektiv
  • IT understøttelse af forretningsaktiviteter, herunder digitalisering af processer  
     

Dine kvalifikationer: 

  • Du har min 3-5 års erfaring fra lignende stilling
  • Gode referencer fra lignende job
  • Relevant uddannelse indenfor området  
  • Erfaring med internationale selskaber
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk  
     

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job, hvor korte beslutningsveje og en uformel og flad organisation er med til at bane vejen for en varieret og aldrig kedelig dagligdag. Din løn er tilpasset dine kvalifikationer og indeholder en fast lønpakke med pension/sundhedssikring/telefon og en attraktiv bonusordning.

Som person er du positiv, kvalitetsbevidst, engageret og tager ansvar. Vi lægger vægt på, at du har en struktureret tilgang til opgaverne. Da du vil arbejde i tæt dialog med virksomhedens øvrige afdelinger og datterselskaber er det afgørende, at du kommunikerer godt med mange forskellige faggrupper og nationaliteter.

Kontakt og deadline

Send hurtigst muligt og senest d. 25. oktober 2017 en kortfattet skriftlig ansøgning og dit CV – mærket ”ITCHEF” - til job@hojlandogco.dk Har du spørgsmål til stillingens indhold er du velkommen til at kontakte headhunter Jonas Højland på tlf. +45 60 16 33 49.

Om os

Abacus Medicine A/S beskæftiger ca. 350 medarbejdere i Europa. Abacus Medicine A/S er parallelimportør af original medicin, der købes og sælges i Europa. Abacus Medicine A/S har oplevet kraftig vækst på kort tid og har bl.a. været på Børsens Gazelleliste 6 gange. I 2016 rundede Abacus Medicine A/S en omsætning på mere end en milliard DKK. Vi forventer yderligere vækst i 2017 og frem. Abacus Medicine A/S hovedkontor er centralt beliggende i store og lyse lokaler på Vesterbro i København. Vores kultur bærer præg af entreprenørånd, sammenhold og med plads til forskelligheder, og vi husker at fejre vore succeser som ét stort team.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.