Find job

DevOps og Software Configuration Management Ingeniør

Er du skarp på Development Operations og Continuous Integration?
Så er det præcis dig, vi har brug for!

Hos Shure Scandinavia designer og udvikler vi højkvalitets konferenceprodukter samt avancerede softwareløsninger, der indgår i en lang række sammenhænge lige fra mindre mødelokaler til store parlamenter. Som bidrag til Shures ambitiøse mål om at tilbyde vores kunder banebrydende løsninger, er vi i gang med udviklingen af flere nye produkter samt vores næste generation af konferencesystemer, softwareløsninger samt apps.

Jobbet

Du vil blive en del af et udviklingsteam på 37 kollegaer i København, og du vil understøtte vores udviklingsprojekter med ansvar for Software Configuration Management og Linux/systemadministration. Du vil blive involveret i flere projekter i København og arbejde med hele build processen i samarbejde med DevOps-personer på andre Shure lokationer i USA, Indien og Kina. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores softwareudvikler samt vores IT-afdeling. I teamet sætter vi pris på samarbejde, engagement og nytænkning samt en naturlig lyst til og interesse i komplekse problemstillinger, og vi er ikke bange for at tage udfordrende opgaver op.

Kvalifikationer

Du har en ingeniør- eller IT-baggrund, Bachelor eller Master, og et solidt kendskab til configuration management som SVN, Git, Gerrit og Jenkins. Du har erfaring med eller kendskab til at udvikle og programmere i python, perl, C og C++, Java, C# og .Net. Endvidere har du praktisk erfaring med at automatisere tasks og processer samt at arbejde med forskellige IDEs, Cmake, GNU make og/eller Compiler. Du har styr på agile processer og er dygtig til at kommunikere og løse udfordringer efterhånden, som de opstår. Herudover er det en fordel at have kendskab til audio systemer og MS Azure eller andre Cloud-løsninger.

Som person er du fokuseret og har øje for detaljerne. Du er god til at organisere og koordinere opgaver mellem teams på tværs af landegrænser, og er den, der dokumenterer tools og administrative steps. Du er vant til at arbejde agilt, ser muligheder i de udfordringer som dagligdagen byder på, og har lyst til at indgå i tværkulturelle projektteams. Da vi er en del af en amerikansk koncern, forventes det, at du kan begå dig på både dansk og engelsk.

Vi tilbyder

I jobbet som DevOps kan vi tilbyde dig udfordrende opgaver med at strømline vores build setup, så vores processer følger de globale retningslinjer. Du vil blive en del af et professionelt udviklingsteam med et højt fagligt niveau, der gerne deler erfaringer og lærer af hinanden. Vi tilbyder dig en inspirerende og fleksibel arbejdsplads, et fordrende arbejdsmiljø, gode kollegaer samt en individuel lønpakke i henhold til kvalifikationer.

Søg jobbet

Send din ansøgning og CV til jobs@shure.dk

Jobstart: 1. november 2017 eller tidligere.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Bo Petersen, Director, Engineering, Shure Scandinavia, på telefon +45 3248 2300.

Om Shure Scandinavia

Shure Incorporated er en markedsførende producent af mikrofoner og audio elektronik. Shure designer og producerer højkvalitetsprodukter, der er blevet legendariske for performance og driftssikkerhed.

Shure Scandinavia består af 47 dedikerede og engagerede medarbejdere, der alle bidrager til udviklingen af højkvalitets konferenceløsninger. Shure Scandinavia A/S er et 100 % ejet datterselskab af Shure koncernen. Vi er Shure’s videns- og udviklingscenter for konference- og mødestyringsprodukter og har mere end 60 års erfaring fra branchen. Hos Shure Scandinavia har vi et åbent og dynamisk arbejdsmiljø, nye indbydende kontorer i Ørestaden og en uformel omgangstone. Vi sætter pris på sparring med hinanden, høj kvalitet i det vi laver og respekt for den enkelte.

Shure Scandinavia er i ekspansion og vores udviklingsafdeling i København er de sidste 5 år vokset fra at være 17 til 37 medarbejdere. Vores samarbejde med udviklingsteams på andre Shure lokationer er stigende og vi samarbejder i særlig grad med Chicago, USA og Suzhou, China. Klik her for mere information om Shure Scandinavia A/S og konferenceområdet.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København S

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.