Find job

Stjernegaard Rejser i Lyngby søger en Online studentermedarbejder (15-20 timer)

Vi har rigtig travlt hos Stjernegaard Rejser, og vi søger derfor en dygtig medarbejder til vores dynamiske marketingafdeling, som består af 4 medarbejdere ud af et samlet team på ca. 30 engagerede medarbejdere.

Om jobbet

Vi har rigtig mange online projekter i gang og masser af nye tiltag på tegnebrættet, men primært har vi et stort website, som hele tiden skal kvalitetssikres og opdateres. Dine opgaver vil være meget alsidige og primært bestå af:

  • Opdatering og vedligeholdelse af vores rejseunivers med rejser, hoteller, blogindlæg m.v.
  • Sekundært; billedbehandling, bannerproduktion, sociale medier, e-mail marketing, grafiske ad hoc-opgaver, SEO og Content Marketing, alt efter hvor dine styrker ligger.
     

Om dig

Du har stor interesse for web og markedsføring og brænder for at styrke dine online kompetencer. Du er i stand til at tage ansvar for dine opgaver og arbejder selvstændigt, målrettet og meget kvalitetsbevidst.

Du er en stærk team-player og kan følge projekter selvstændigt til dørs. Du har en interesse for, hvad der rører sig inden for web og online medier og kan derfor bidrage med nye ideer.

Kvalifikationer

  • Superbruger i CMS (gerne Umbraco)
  • Rutineret i Photoshop, Illustrator og InDesign
  • Gerne erfaring med social media, e-mail marketing og SEO
     

Som person er du god til at bevare overblikket, og du kan lide at have travlt. Det er ligeledes vigtigt, at du er detaljeorienteret og struktureret i dit arbejde. Du har en positiv indstilling til livet, og det er naturligt for dig at bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø.

Vi gør en dyd ud af kvalitet med gennemarbejdet og troværdigt salgsmateriale, som giver gode kundeoplevelser online og offline. Vi forventer derfor også, at du værner om kvaliteten i dit arbejde. Vi forestiller os, at du studerer på for eksempel KEA, DMJX, ITU eller andet studie med fokus på web og online kommunikation.

Vi tilbyder

Det er vigtigt for os, at der er en god ånd i virksomheden. Vi lægger derfor vægt på din trivsel og udvikling. Vi er professionelle, mens vi har det sjovt sammen. Din ugentlige arbejdstid vil ligge på mellem 15-20 timer. Vi er fleksible og hvis du er studerende aftaler vi i fællesskab tilrettelæggelsen af din arbejdstid, så det passer med din undervisning og eksamensperioder.  

Ansøgning og tiltrædelse

Du søger stillingen ved at sende dit CV og din ansøgning til Kathrine Zøllner, som er ansvarlig for vores online markedsføring på email: kz@stjernegaard.dk. Vi forventer at besætte stillingen snarest muligt – send derfor din ansøgning allerede i dag, da vi løbende afholder samtaler. 

Om Stjernegaard Rejser

Stjernegaard Rejser er et personligt ejet dansk rejsebureau, der har eksisteret i mere end 30 år. Vi arrangerer individuelle rejser og rundrejser med dansk rejseleder til eksotiske rejsemål uden for Europa. Nogle af vores vigtige destinationer er Bali, Burma, Cuba, Dansk Vestindien, Indiske Ocean, Japan, Mexico, Peru, Sydafrika, Thailand, USA og Vietnam samt krydstogter.

Se hvad vi står for her.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Lyngby

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.