Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Forretningsorienteret backend-udvikler

med agilt mindset til pensionsselskab i vækst

  • Vil du beskæftige dig med alle aspekter af backend og bane vejen for en solid karriere med stor fleksibilitet og balance mellem arbejde og fritid?
  • Har du lyst til at arbejde inden for et fokusområde med stor bevågenhed samt udvikle Forca og vores kunder?
  • Og kunne du tænke dig en hverdag med de nyeste teknologier i et agilt miljø og en succesfuld virksomhed inden for den finansielle branche?

”Du udvikler markedets bedste pensionssystem baseret på de nyeste og førende teknologier i et udpræget agilt setup, der ikke er set mange andre steder,” fortæller backend-udvikler Jon Sigfusson, der har arbejdet i Forca i 4,5 år.

Før os ind i fremtiden via unikke løsninger

Som vores nye udvikler får du – i tæt samarbejde med kompetente kollegaer – ansvar for at udvikle og vedligeholde de forretningsmæssige løsninger i Forcas medlemssystem, som bygger på Edlund Liv.Net-kernen. Det er et krav, at der skabes enkle, stabile og skalerbare løsninger med høj performance. Målet er hele tiden at skabe højere kvalitet og effektivitet gennem digitalisering, automatisering og forenkling af vores løsninger og systemer.

"Vi arbejder med hele udviklingsprocessen fra A til Z. Det kræver et højt datalogisk niveau, og at du kan levere testbar og vedligeholdelsesvenlig kode af høj kvalitet og så tidligt i udviklingsfasen som muligt,” fortæller Jon.

Vi tænker ikke agilt – vi er agile

Du kan se frem til at blive en del af et kompetent udviklingsteam, der består af 75 it-kolleger med fokus på samarbejde og loyalitet over for hinanden. Vi har store ambitioner, og i fællesskab tager vi de vigtige beslutninger og skaber intelligente løsninger. Vi arbejder efter agile principper med daglige Scrum- og standupmøder, konstante forbedringer, demoer, korte releases og sprints samt en Scrum-model, der fungerer godt både internt i de agile teams og i samspillet med vores kunder.

”Vi er helt sikkert datalogiske og agile frontløbere, og vi lykkes, fordi vi både er fagligt udfordret og har det sjovt,” fortæller Jon.

Et unikt kompetencecenter for it-udviklere

En vigtig del af vores hverdag er hele tiden at udvikle vores evner blandt andet via vores kompetencecenter og vidensdelingsforum. Her tager vi relevante emner op, diskuterer nye værktøjer og teknologier, videndeler, laver øvelser og diskuterer nye features. Vi afholder forummet en gang om måneden, ligesom vi fire gange om året tager en hackathon-dag med fokus på kompetenceudvikling. Vi prioriterer det meget højt, da det er med til at sikre vores høje faglige og datalogiske niveau.

Stærk it-profil med gode samarbejdsevner

  • Vi forestiller os, at du har et par års erfaring med programmering, og det er en fordel, hvis du har erfaring med flere af følgende værktøjer: C#, .NET eller Java, Visual Studio, SQL samt Unittest. Såfremt du er den rette kandidat uddanner vi dig gerne i flere sprog og teknologier. Vi har bl.a. fokus på brugen af Design Patterns, Solid og Clean Code.
  • Vi ser også gerne, at du har kendskab til pensionsbranchen eller den finansielle sektor, men det er ikke et krav.
  • Du har en god faglig ballast, og du har lyst til at arbejde i agile teams, ligesom du har interesse for at lære om vores forretningsområde inden for pension.
  • Du behersker dansk i skrift og tale.

”Det er via din faglighed, at du skal vinde respekten blandt dine kolleger, men din personlighed er lige så vigtig som din faglighed. Du skal være kreativ for at tænke i unikke løsninger. Og så leder vi efter en empatisk og social kandidat, der har lyst til at udvikle sig sammen med os,”slutter Jon.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Du kan læse om vores rekrutteringsproces her. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Iben Banghøj Blom på 3832 3436.

Du søger stillingen ved at sende CV og ansøgning via ansøgningsknappen ”Søg jobbet online” nedenfor. Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send din ansøgning allerede i dag. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi er en væsentlig spiller på pensionsmarkedet

I Forca A/S håndterer vi medlemsservice og -administration, betalingsstrømme, fondsadministration, regnskabsprocesser, governance og IT-systemer for de tre store arbejdsmarkedspensioner, Lærernes Pension, PKA samt Pædagogernes Pensionskasse. I alt er vi 250 medarbejdere, der servicerer og rådgiver over 560.000 medlemmer gennem et tæt partnerskab med vores kunder.

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Iben Banghøj Blom

Tlf. +45 38 32 34 36
Mail: ibb@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Hellerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.