Find job

RM-Group A/S søger udvikler til web-applikation

RM-Group A/S søger udvikler til vores web-applikation - RMG C3.

Vi har travlt med nye spændende løsninger hos vores kunder. Derfor søger vi en engageret og selvkørende ASP.NET-udvikler til at bidrage til vores fortsatte succes.

Du tilbydes

Du bliver en del af et professionelt team med kvalificerede og engagerede medarbejdere. Arbejdsmiljøet er koncentreret, men samtidig uformelt med en åben omgangstone.

I RM-Group A/S har vi et klart fokus på vores udviklingsmål og har gennem de sidste 15 år fastholdt et højt udviklingsniveau og kombinerer dette med faglig stolthed og stor interesse for de tekniske udfordringer. Vi har mange nye spændende tiltag med udvikling af egne systemer på risikostyringsområdet. Systemer der sælges worldwide til flyselskaber, lufthavne, Stat og Kommune, Industri samt offentlige institutioner.

Du får

Ansvaret for egne udviklingsopgaver fra start til slut og dermed stor medindflydelse på alle aspekter af processen. Du er med i hele forløbet fra idé, specifikation, implementering til test og udrulning i produktion.
Udviklingsafdelingen har korte og effektive beslutningsgange, og vi arbejder i et uformelt miljø med meget store individuelle frihedsgrader.

Du har

  • Erfaring i og interesse for udvikling i nyeste versioner af .NET platform, ASP.NET, C#, MS SQL Server 2014, stored procedures, Ajax, JQuery, Json, JavaScript, XML, Html, CSS
  • Hands on erfaring i web-tjenester, database management og optimeringer, design mønstre / bedste praksis, MVC arkitektur og kendskab til Windows services
  • Flydende i engelsk - skrift og tale
  • Systematisk og ansvarsfuld
  • Arbejde under versionskontrol: SVN/tortoise/Visual SVN
  • Arbejde under Style Guide
  • Ønskeligt: Kendskab til Telerik kontrol, ORM, unit test, systemintegration og grundlæggende viden om Windows servere (Windows Sever 2012 og højere)
  • Ønskeligt: Generel flair for IT og kendskab til drift af web-applikationer under MS Windows Server 2012 R2, MS SQL Server 2014 IIS v8.0
     

Derudover skal du have praktisk erfaring med design og programmering af avancerede web-applikationer eller administrative systemer. Du har en god forståelse for integration samt erfaring med både backend- og frontend-udvikling.

Som person er du ansvarsbevidst, fleksibel og omstillingsparat. Du er god til at motivere dig selv og andre, og arbejder målrettet med dine projekter. Du er udadvendt og selvkørende, formår at arbejde selvstændigt og kan håndtere stor frihed under ansvar.

Yderligere oplysninger

Vil du med på RMG-holdet i en kvalitetsbevidst og uformel organisation, med gode rammer til at udfolde sig og med spændende opgaver, bedes du kontakte vores administrerende direktør Klaus Fristrup, kf@rm-group.dk eller på telefon 70 20  88 30.

Din ansøgning

Send din ansøgning hurtigst muligt, da ansættelsessamtaler bliver afholdt løbende.

Vi glæder os rigtigt meget til at høre fra dig!

RM-Group A/S er et af de førende Risk Management/systemudviklingshuse i Europa, med kontor i Allerød. Vi har udviklet et meget konkurrencedygtigt software - RMG C3 - til risikostyring i kommuner, statsinstitutioner og statsvirksomheder, industrivirksomheder, luftfart, jernbanedrift m.v.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Allerød

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.