Find job

FDC søger erfaren leder til vores udviklingsteam inden for Liv & Pension

Vi søger en dygtig leder til vores udviklingsteam, som får ansvar for udvikling af FDC’s løsninger til Liv & Pension og Unit Link. FDC har en lang tradition for at levere pensions- og forsikringsløsninger til det skandinaviske marked, og vi står lige nu med en stor og spændende opgave i forhold til at sikre, at vores løsninger også fremadrettet er blandt Nordens stærkeste inden for forsikrings- og pensionsløsninger.

Du kommer til at få en aktiv rolle i vores transformation mod en agil tilgang, og hvordan Agile bliver implementeret i organisationen. Samtidig skal du som leder sikre, at der er en kontinuitet og udvikling i vores daglige arbejde.

Du skal være med til at sikre, at vi i FDC fortsat har stærke, fleksible og kompetente udviklere, der kan sikre en professionel udvikling af FDC’s produkter til forsikrings- og pensionsselskaber i Skandinavien.

Stillingen

Du bliver leder for det team af udviklere, hvor vores udvikling af FDC’s løsninger til administration af produkter relateret til Liv & Pension & Unit Link er forankret. Teamet understøtter udviklingen af FDC’s kørende standard-løsning F2100, som benyttes af kunder i Danmark, Norge og Sverige, samt kundespecifikke løsninger. Samtidig arbejder vi på lanceringen af næste generation af F2100, som indebærer etablering af nye tekniske kompetencer og markedsorienteret eksekvering gennem strategiske samarbejder.

I takt med at udviklingsleverancerne ændrer karakter i retning af at være mere agile, løsningerne breder sig over stadigt flere platforme, kunderne stiller krav om fortsat kortere time-to-market og et velfungerende slutprodukt – så medfører det også samtidig øgede krav til den måde, vi udvikler vores it-løsninger på.

Du vil få ansvaret for at udvikle og udbygge kompetencerne hos 13 dygtige og erfarne udviklere, hvoraf de fem sidder i Indien. Vi forventer ligeledes, at du som leder går forrest i transformationen og bliver en ambassadør for FDC’s værdier og adfærd. Med reference til FDC’s udviklingsdirektør vil du få medansvar for den retning, som FDC’s samlede udviklingsområde strategisk retter sig mod.

Som gennemgående aktør i FDC er det vigtigt, at du spiller en aktiv og engageret rolle i de lederfora, som du vil være en naturlig del af – både i området Udvikling og FDC generelt.

Dine egenskaber

Du er en dygtig og empatisk leder, der forstår dit fagområde og formår at kommunikere dine budskaber klart. Du formår at agere på strategisk-taktisk niveau og omsætte dette til konkrete indsatser. Du er dygtig til at lede mennesker og formår at gå forrest og vise vejen men evner samtidig at få dine medarbejdere med dig. Du er vant til at lede højt specialiserede medarbejdere – og du er vant til at få tingene til at glide i en omskiftelig dagligdag, hvor opgaverne bliver løst tvær-organisatorisk.

Din succes i stillingen forudsætter derfor, at du er god til at samarbejde med kollegaer på tværs af organisationen.

Vi forventer, at du har erfaringer med agile metoder og ledelse af teams i regi heraf og kan dokumentere herefter. Du har gerne erfaring med at arbejde med near- og offshoring leverancemodeller.

Du har en relevant videregående uddannelse. Det vil desuden blive vægtet højt, hvis du har erfaring med at arbejde med udvikling af løsninger til den finansielle sektor, særligt liv- og pensionsforsikring.

FDC tilbyder

Du vil få rig lejlighed til at præge FDC’s kommende udvikling henimod vores vision om at være ledende i det skandinaviske marked inden for forsikring og pension med levering af både rådgivning, implementering og drift.

Du bliver en vigtig del af en dynamisk virksomhed med over 200 engagerede ansatte. Vi bor i Ballerup – og vores kultur er præget af stor faglighed, vide rammer og en åben og uformel omgangstone. Vi har fleksible og attraktive ansættelsesvilkår og tilbyder gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.

Interesseret?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Udviklingsdirektør Flemming Johannesen på telefon +45 4473 1151. Bemærk, at du skal kunne fremvise en acceptabel straffeattest.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!


FDC

FDC er Skandinaviens største leverandør af IT-løsninger til forsikring, og vores løsninger understøtter liv- og pensions-, helse- og skadeforsikring. Vores forsikringsløsning F2100 udvikles efter principperne for SOA (Service Orienteret Arkitektur), og løsningerne stilles til rådighed for vores kunder på SaaS (Software as a Service) basis, hvilket sikrer stordrift og kort time-to-market. Læs mere her.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.