Find job

Systemadministrator

Linkfactory søger en erfaren, skarp systemadministrator
 

Linkfactory søger en erfaren, faglig dygtig og skarp systemadministrator, som har lyst til at være en del af holdet i et ungt og energisk full-service konsulenthus. Er du teknisk velfunderet? Har du lyst til at være tovholder på udvikling og vedligeholdelse af vores infrastruktur? Har du lyst til at supportere vores projektledere, udviklere og kunder, så er det dig, vi søger.

Bliv en del af et succesfuldt konsulenthus og få mulighed for at arbejde sammen med nogle af landets dygtigste medarbejdere i branchen. Hos Linkfactory får du lov til at præge din stilling og være med til at forme et bureau i en spændende udvikling. Projekterne varierer i størrelse og kompleksitet – og du er med hele vejen.

Linkfactory er et full-service konsulenthus, som er specialiseret i open source CMS-løsninger. Vores klare mål er at skabe målbar værdi for vores kunder, og vores referencer tæller bl.a. Københavns Kommune, Aarhus Universitet, FitnessDK, Haveselskabet og Rotary. På dette års Drupal Awards fik vi bronze i kategorien ”Bedste Corporate Website” for arbejdet med relancering af FitnessDK’s hjemmeside. Med andre ord, vi er med der, hvor det er sjovt være - blandt de bedste full-service konsulenthuse.

Om stillingen

Som systemadministrator er du tovholder på en bred vifte af systemer og værktøjer.

Du indgår i samarbejde på tværs af teams med vores udviklere, projektledere og designere.

Du kommer til at indgå i tæt samarbejde med vores udviklere og deltager aktivt i vores udviklingsprocesser.

Du vil stå for teknisk bistand til vores projektledere og kunder samt supportere og fejlsøge på kunders og vores egne servere.

En af dine primære opgaver er at sikre vedligeholdelse og drift af Linux servere samt oprette nye miljøer for kunder.

Lige så vigtigt er du en aktiv del af udvikling og facilitering af vores udviklingsprocesser, herunder f.eks at vedligeholde og drifte værktøjer som Jira, Jenkins og Gitlab.

Du har ansvar for at opdatere og vedligeholde dokumentationen af servere og infrastruktur.

Om dig

Du har en relevant uddannelsesbaggrund og erfaring med systemadministration.

Du har indgående kendskab til Linux og erfaring med drift/hosting.

Du er serviceminded, udadvendt og trives i en travl hverdag i et dynamisk miljø, hvor tingene ændrer sig hurtigt og hvor du bliver en aktiv del af udviklingsprocesserne.

Du har en positiv tilgang og et socialt gen, der smitter af på dine omgivelser.

Du er en holdspiller, der både kan arbejde for og med resten af teamet hos Linkfactory.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Linkfactory er en dynamisk arbejdsplads med fingeren på pulsen og i konstant udvikling. Vores hverdag er præget af masser af opgaver, høj faglighed og et unikt udviklingsmiljø, yderst kompetente kollegaer og inspirerende samarbejde på en uhøjtidelig arbejdsplads.

Vi prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, og vores agile tilgang giver dig god mulighed for langt hen ad vejen selv at planlægge dine arbejdsopgaver og arbejdstid. Vi vægter det sociale sammenhold og teamånden højt og vi er alle sammen en del af de succeser, vi leverer for vores kunder.

Vi har mindst to årlige firmafester samt løbende interne faglige arrangementer. Vi har gode muligheder for faglig og personlig udvikling og en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.

Linkfactory er beliggende i Bredgade med Grønnegårds Teatrets have som nabo. Vi har en god frokostordning, frugt og snacks frit tilgængeligt i løbet af dagen.

Interesseret?

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Direktør Ole Brockhuus på tlf. 70 22 23 22.

Ansøgning og CV kan sendes online her

Skriv venligst, hvor du har set stillingsannoncen.

Vi holder løbende samtaler og forventer at ansætte den rette med start hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.