Find job

IT-koordinator

- Selvstændig og alsidig nordisk funktion.

Til vores kunde Essilor søger vi en IT-koordinator, som har lyst til og evner for at varetage følgende roller;  

  • Vedligeholde, ændre og udvikle database interfaces fra forskellige Essilor IT-systemer. Desuden har du ansvar for administration, validering og dokumentation af databasehåndtering samt vedligeholde, videreformidle og udvikle forskellige moduler i Qlikview m.v. 
  • Generel IT-support til de forskellige brugere på det danske kontor af hardware og software, hvilket både inkluderer at hjælpe med backup-rutiner og løbende opdateringer.  
     

Så brænder du både for at arbejde detaljeret og struktureret med data, men samtidig er en serviceminded IT-supporter, er dette job lige noget for dig! Du får lov til at arbejde med flere funktioner, som alle stiller krav til at du er en ansvarsfuld person, der finder det naturligt at dokumentere dit arbejde og følge bestemte retningslinjer. Endvidere er du en selvstændig og nytænkende udvikler, som kan bidrage til virksomhedens fremdrift.  

Det vil primært være arbejdet med databaser der vil fylde din hverdag. Desuden skal du være indstillet på at være en del af det fleksible og dynamiske miljø, Essilor bærer præg af. 

Du vil rapportere direkte til IT Manageren for Norden, men vil ellers skulle arbejde på tværs af de forskellige nordiske afdelinger, såsom IT/Finans/Salg/Operations. Essilor er en multinational virksomhed, så derfor skal du være indstillet på at der kan forekomme mindre rejser. 

Forventninger til dig 

  • Erfaring med BI-værktøjet Qlikview 
  • Erfaring med database-administration 
  • Et par års erfaring i rollen som IT-supporter  
  • Erfaring med Microsoft-produkter generelt 
  • Du er fleksibel og serviceminded 
  • Du brænder for at gå i detaljen 
  • Du kan simplificere komplicerede sager 
  • Du er flydende i engelsk skrift og tale 
  • Relevant IT-uddannelse 
     

Du tilbydes

Et job i en dynamisk og udfordrende multinational virksomhed, hvor du får lov at arbejde sammen med forskellige nationaliteter og kulturer, i en omgangstone der både er direkte og uformel. Essilor Danmark A/S er beliggende tæt på Femøren St. (tæt på lufthavnen) hvilket gør det lettilgængeligt via offentlig transport at komme til og fra arbejde. Derudover er der en dejlig kantine i lyse omgivelser, hvor der er rig mulighed for at tale med dine kollegaer fra de forskellige afdelinger.  

Virksomheden 

Essilor Danmark er et datterselskab af Essilor Group, et fransk multinationalt selskab noteret på Paris Børs på hovedindekset CAC40. Essilor Group er verdens førende producent af brilleglas og Essilor findes i næsten alle lande. Foruden brilleglas leveres der instrumenter og tjenester til optiske detailhandlere og kæder. Essilor er regelmæssigt placeret i Forbes' liste over mest innovative virksomheder i verden: #23 i 2013. 

Essilor-koncernen har i alle nordiske lande en dominerende markedsandel (nr. 1 eller nr. 2). 

I Norden er de omkring 160 medarbejdere ansat, og kontoret i København har ansvaret for de fleste nordiske funktioner og udgør ca. 40 medarbejdere.  

Da vi i Bloom vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København S

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.