Find job

Ambitiøs Microsoft .NET-udvikler til Systematic

Er du en skarp Microsoft .NET-udvikler, der brænder for agil udvikling? Vil du gerne indgå i tæt samarbejde med - og ofte hos - vores kunder? Så grib muligheden for at udvikle unikke it-løsninger, der gør en forskel for vores kunder.

Jobbet

Som softwareudvikler i Systematic vil du være med til at gøre en forskel i arbejdet med at udvikle velfungerende it-løsninger til spændende offentlige og private kunder.

Du bliver en del af vores Consulting Unit i København, som er en del af det samlede Systematic og samtidig fungerer som en lille tæt enhed på knap 50 personer. Vi løser løbende konsulentopgaver hos vores kunder og understøtter Systematics forretningsområder med ekspertbistand. Sammen tilrettelægger vi dine opgaver alt efter dine kompetencer.

Du skal søge job hos os, hvis du:

  • Er sulten efter varierende opgaver, hvor du både udvikler nye systemer og er problemknuser i forbindelse med vedligeholdelse af kørende systemer.
  • Søger en dagligdag med mulighed for at planlægge dit arbejde og dele viden med ligesindede.
  • Er en dygtig systemudvikler, der er drevet af kvaliteten af dit arbejde og sætter en ære i at forstå komplekse løsninger og kundens forretning.
  • Har lyst til at arbejde tæt på og ofte hos vores kunder i Storkøbenhavn.
  • Er en team-player, der har erfaring med og lyst til at arbejde agilt, ofte i Scrum-team bestående af dygtige udviklere, arkitekt, user experience designer og test manager.
  • Du ser dig i rollen som IT-konsulent – og på sigt lead developer eller løsningsarkitekt.
     

Dine kompetencer og din personlighed

Du har en teoretisk baggrund som datalog, ingeniør eller lignende og har arbejdet med udvikling i Microsoft-teknologier i mindst et halvt år. Nyuddannede der har arbejdet med det i fx afgangsprojekt opfordres også til at søge. Du kommer til at arbejde med teknologier som .NET, C#/C++, WCF, SOA, TSQL/SQL, ASP.NET Webforms, ADO.NET, WCF, JavaScript samt anvende Visual Studio, TeamCity (build server), Jira og PowerShell. Måske kender du også til Android og Java.

Som person er du god til at samarbejde, og du bidrager positivt til team-dynamikken. Du er ambitiøs og ønsker at forbedre og udvikle dig. Endeligt taler og skriver du flydende dansk og mestrer engelsk på højt niveau.

Systematic tilbyder

Vores it-løsninger gør det enklere for brugerne at træffe kritiske beslutninger. Inden for forsvaret og i sundhedsvæsenet gælder det ofte beslutninger, som kan handle om liv eller død. I både den private og den offentlige sektor skal vores løsninger håndtere store mængder data, som for eksempel på biblioteksområdet med mere end 50 mio. udlån årligt. For at fortsætte udviklingen af løsninger, der har kundernes tillid, udfordrer vi derfor løbende hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier. Vi har en offensiv uddannelsespolitik med definerede karriereveje og interne proaktive Knowledge Networks.

Vi er fokuseret på hele tiden at gøre alting bedre. Vores unikke kombination af de stærke principper fra CMMI og de bedste aspekter af Lean og Scrum gør os i stand til at udvikle pålidelige løsninger af høj kvalitet til vores kunder og levere til aftalt tid og pris. Vi arbejder i teams, og mange af vores teams inkluderer fuldt integrerede sourcede teammedlemmer.

Vi prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, og vores agile tilgang giver dig god mulighed for langt hen ad vejen selv at planlægge dine arbejdsopgaver og arbejdstid. Vi vægter desuden det sociale sammenhold på arbejdspladsen og har en meget aktiv personaleforening.

Vi arbejder med sikkerhedsklassificerede projekter, og derfor skal du som medarbejder i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere her.

Spørgsmål og ansøgningsprocedure

Du er altid velkommen til at kontakte Programleder Lars Jensen på +45 41 96 52 45. Vi behandler ansøgninger løbende, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Arbejdsstedet er i København. Vi glæder os til at høre fra dig.

Siden vi skrev vores første linje kode i 1985, er det privatejede Systematic A/S vokset til et internationalt softwarehus med over 850 kolleger med 27 forskellige nationaliteter, fordelt på kontorer i 12 lande og med kunder verden over. Vores mål er enkelt: At forbedre verden med exceptionel software. Vi leverer software og systemløsninger til kunder inden for den offentlige sektor, sundhedssektoren, forsvaret, politiet, finanssektoren og serviceerhverv. Vi arbejder på et fundament af tillid, hvor vi har frihed og ansvar til at træffe beslutninger i vores hverdag. Vi brænder for at gøre en forskel, og vi tør udfordre teknologien, hinanden og os selv. Som nyansat i Systematic bliver du budt velkommen af hjælpsomme kolleger, og du kan se frem til både mentorordning og al den støtte, du har brug for. Det er sammen, vi kan udvikle og indfri dit potentiale og gøre Systematic endnu bedre.

Lukket for ansøgninger Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.