Find job

Release & Configuration Manager

Vil du være med til at påvirke, hvordan vi får mest muligt ud af Banedanmarks nye signalsystemer, som skal være rygraden i jernbanen i de kommende år?

I Banedanmark er vi nu på udkig efter en Release & Configuration Manager til afdelingen Strøm & Signal Systemer, hvor vi har det tekniske systemansvar for Banedanmarks signalsystemer. Vi er en dynamisk afdeling med et højt fagligt niveau og stærke kompetencer.

Foreløbig er arbejdsstedet i København, men det vil senere blive flyttet til Ringsted.

Teknisk fordybelse og dialog

Det bliver dit ansvar at sikre et kontinuerligt retvisende billede af produktfejl i de nye signalsystemer, samt at udarbejde realistiske tidsplaner for udbedring af produktfejlene med nye software-releases.

I jobbet som Release & Configuration Manager får du mulighed for at fordybe dig med de bedst mulige tekniske løsninger i Banedanmarks elektroniske signalsystemer. Du får også en faciliterende rolle, med kontakt og dialog til afdelingen Teknik og Signalprogrammet i Banedanmark, såvel som til eksterne leverandører.

ITIL-erfaring med teknisk forståelse og gode kommunikationsevner

Du har en ingeniør- eller IT-mæssig baggrund på akademisk niveau. Måske er du softwareingeniør, men du kan også have en anden relevant uddannelse og dygtiggjort dig inden for software-faget.

Ideelt set har du tidligere arbejdet med de tekniske og brugerorienterede aspekter af jernbanetekniske signalsystemer. Hvis ikke, skal du have lysten til, at sætte dig ind i netop det. For at lykkes i stillingen, er det en fordel hvis du har erfaring med arbejde i og styring af ITIL-processer.

Som person er du udadvendt, imødekommende og forhandlingsstærk. Du får en bred kontaktflade både internt i Banedanmark, men også til vores leverandører, og det er derfor afgørende at du trives med at skabe og vedligeholde relationer, samt få de bedst mulige løsninger ud af de forskellige samarbejder.

Løn

Du ansættes i forhold til gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt teamleder Michael Dyrborg. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi vurderer dem og indkalder til samtale løbende. For at søge stillingen klikker du på linket 'Søg jobbet her' nederst på siden og følger instruktionerne.

Ansøgningsfrist: 24-09-2017.

Kontakt os

Michael Dyrborg 
Teamleder
midy@bane.dk
+45 93 54 75 38


I Banedanmark driver, vedligeholder og udvikler vi den danske jernbane. Vi er en statsvirksomhed under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Vi er i fuld gang med at udbygge jernbanen til fremtidens behov, så det bliver muligt at fordoble passager- og godstransporten.

Vi styrer og overvåger togtrafikken og udvikler jernbanen gennem store projekter som f.eks. Signalprogrammet, Elektrificeringsprogrammet, Den nye bane København-Ringsted og andre store anlægsprojekter.

Vores hverdag er præget af et højt fagligt niveau, samarbejde på tværs af fagområder og gode udviklingsmuligheder. Alt dette kan du læse meget mere om på vores hjemmeside.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København (Ringsted)

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.