Find job

Innovativ it-arkitekt med helikopterblik og sans for detaljen til Erhvervsstyrelsen

Har du mod på udfordringer, og brænder du for at være med til at skabe fremtidens systemer, der understøtter virksomhederne med gode digitale løsninger? Tænker du i helheder med stor forståelse for brugernes behov og systemernes kompleksitet? Har du altid overblik, men ved også, at djævlen gemmer sig i detaljen, så er dette måske jobbet for netop dig.

Om stillingen

Som it-arkitekt i Erhvervsstyrelsen får du medansvar for at træffe it-arkitektoniske valg og fastlægge de optimale løsninger i samarbejde med dine kollegaer. Du skal koordinere arkitekturen på tværs af udviklingsprojekter og sikre, at de valgte løsninger er robuste og velfungerende under drift og vedligehold, ligesom du får en rolle i formidlingen af de valgte løsninger til interne og eksterne interessenter.

Herudover vil du skulle varetage en bred vifte af opgaver såsom:

  • kvalitetssikre løsningsdesign, teknologi og arkitektur i forhold til leverandører  
  • indsamle, opstille og vedligeholde overordnede standarder og systemlandskaber  
  • opstille, modtage input til samt vedligeholde en overordnet integrations-/koordineringsarkitektur i samspil med forretningen  
  • sparre omkring arkitektoniske alternativer og forbedringsforslag i projekter og produkter  
  • foretage arkitekturreviews på tilbud, projekter og produkter gennem deres levetid  
  • modtage og behandle overordnede arkitekturkrav   
  • deltage i fællesoffentlige digitaliseringstiltag
     

Om dig  

Du har en længere teknisk eller forretningsmæssig uddannelse, f.eks. som ingeniør, datalog, cand.it eller lignende.

Derudover forventes det, at du har:

  • stærke kompetencer inden for it-arkitektur, herunder service-orienterede arkitekturer og arkitekturer på J2EE-platformen m.fl.  
  • erfaring med etablering og anvendelse af arkitekturstandarder
  • kendskab til OIO-reolen og relevante standardrammeværktøjer inden for it-arkitektur  
  • erfaring med agile udviklingsprocesser  
  • erfaring med at arbejde i et politisk – og til tider hektisk – miljø  
  • en veludviklet evne til at sætte dig ind i interessenters situation og behov  
  • indgående erfaring med at designe systemarkitektur i komplekse systemer  
  • en veludviklet humoristisk sans og stærke sociale kompetencer
     

Kendskab til digitalisering i det offentlige vil derudover være en fordel. Du har desuden et godt overblik over teknologiens praktiske muligheder og er drevet af ønsket om at få størst mulig nytteværdi ud af teknologien. Dine kommunikationsevner er gode såvel i tale som på skrift. Du har mod på at kaste dig ud i nye opgaver med store udfordringer, du følger opgaverne til dørs, og du leverer resultater til tiden.

Om os

Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har omkring 500 medarbejdere. Medarbejderne er fordelt på tre forskellige afdelinger rundt om i landet.

Virksomhederne skaber vækst for de arbejdspladser, der er fundamentet for vores velfærd i fremtiden. I Erhvervsstyrelsen gør vi det nemmere og mere attraktivt at starte og drive virksomhed i Danmark. Vi bidrager til at skabe Europas bedste vækstvilkår gennem effektiv regulering, gode digitale løsninger, god adgang til erhvervsdata, moderne kommunikationsteknologier og internationalt samarbejde. Målet er højere vækst gennem mindre bøvl, effektiv kontrol og bedre service.

Vi bor i Dahlerups Pakhus ved Langelinie med udsigt over havnen og krydstogtskibene. Vi har en uformel omgangstone og rig mulighed for at deltage i mange sociale aktiviteter og møde kolleger på kryds og tværs.

Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen her.

Om ansættelse

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC eller HK. Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Hanne Sommerfelt på telefon + 45 35 29 16 32. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Camilla Lyngvig telefon +45 91 33 70 30.

Interesseret?

Lyder det som noget for dig? Så klik på ”Søg jobbet her” nederst i annoncen.

Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest mandag den 25. september 2017 kl. 12.00.

Samtaler forventes afholdt i uge 38/39.

Vi opfordrer en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.