Find job

Erfaren projektleder til statens største IT-udbud

Vil du være en del af et high performance team, som har til opgave at sikre høj kvalitet i vores udbudsproces, så har vi stillingen til dig.  
 

Vi er et kontor der opbygger stærke kompetencer for at gennemføre udbudsprojekter og fokuserer på at arbejde effektivt. Center for Udbud driver udbudsprojekter ud fra et 360 graders princip, hvor vi, i samhørighed, fokuserer på jura, økonomi, sikkerhed, teknik og forretningsbehov. 

Fokus på projektledelse og udbudsprocesser  

Som projektleder i Center For Udbud skal du være med til at sikre, at der er overblik over den nuværende løsning i forbindelse med klargøring til udbud.  

Du får ansvaret for, at dit projektteam kvalitetssikrer systemdokumentation og bilagsmateriale, den efterfølgende transition, samt at alle afhængigheder mellem systemer flyttes og testes i tæt samarbejde med interne interessenter og leverandører. Du får en bærende rolle i gennemførelse af projekterne fra opstart til implementering med et særligt fokus på høj kvalitet, overholdelse af planer, samt at dit projektteam arbejder godt sammen.  

Dine væsentligste ansvarsområder som projektleder er at: 

  • håndtere, planlægge, lede og gennemføre udbud 
  • være ansvarlig for og deltage i tilbudsevalueringsproces 
  • effektivisere processer og udvikle procesbeskrivelser 
  • opdatere kontraktbilag på baggrund af erfaringer fra interessenter 
  • gennemføre analyser og udarbejde business cases 
  • styre interne leverancer 
  • facilitere samarbejde mellem SKAT, afgivende leverandør og modtagende leverandør 
     

Ansvaret indebærer overholdelse af tidsplan samt sikre, at eksisterende dokumentation for systemerne tilvejebringes og har et godt kvalitetsmæssigt niveau, så det kan anvendes til udbud. Du får til opgave at planlægge og facilitere workshops med interne system-, platform- og procesejer med henblik på at få tilpasset bilag og krav til det enkelte udbud.  

Erfaren projektleder med stærke udbudskompetencer 

Stillingen som projektleder stiller store krav til dig, hvilket betyder, at høj kvalitet og levering til tiden er i højsædet, dette kombineret med din evne til at agere i et komplekst miljø og fastholde projektets fokus.  

Du kan navigere i et dynamisk miljø i en politisk kontekst, hvor du formår at motivere projektteams og skabe en god dynamik.  

Dine faglige kvalifikationer omfatter: 

  • Ledelse af projektteams  
  • IPMA-certificering på niveau B eller tilsvarende certificering er en fordel 
  • Godt kendskab til IT, hvor du har forståelse for og kan gennemskue tekniske sammenhænge 
  • God indsigt i de processer som indgår i udbud og transition af eksisterende systemer 
  • Gennemførelse af analyser og udarbejdelse af business cases 
  • Kendskab til den offentlige udbudsproces 
  • Anvendelse af projektets business cases som centralt styringsværktøj 
  • At etablere værdiskabende samarbejde med interne og eksterne interessenter 
     

Det forventes, at du minimum har 5 års erfaring fra en lignende stilling i den offentlige eller private sektor og en relevant videregående uddannelse.  

Du er udadvendt, serviceminded og er samtidig handlekraftig og har masser af gåpåmod. Du trives med at tage ansvar, hvor du får teams til at arbejde sammen og skabe gode resultater. Det ligger dig naturligt at være åben og stærk i din kommunikation samt i din administrative- og procestilgang.    

Center for Udbud – dit nye kontor   

Vi planlægger og gennemfører primært SKATs it-relaterede driftsudbud men kan også være involveret i andre typer af it-udbud. Vi indsamler interne såvel som eksterne erfaringer med anvendte kontraktparadigmer og processer med henblik på fortsat optimering i forhold til SKATs behov.   

Drifts- og Udviklingscenter (DUC) – din afdeling   

Vi er 7 kontorer i DUC som understøtter og leverer it-løsninger på tværs af SKAT. Derudover løser afdelingen mange forskellige opgaver for at understøtte SKATs strategiske fokus om sammenhængende og omkostningseffektive it-løsninger af høj kvalitet. DUC har en central rolle i IT og Datas hjemtagningsstrategi og arbejdet med at vedligeholde, drifte og overvåge driften af hjemtagne forretningsapplikationer.   

Ansøgning og kontakt   

Ansøgning med CV og relevante dokumenter bedes sendt via linket ”Søg jobbet her” senest den 17. september 2017. Spørgsmål besvares gerne af funktionsleder Claus Toftlund på tlf. 72389137.   

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.  

Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner.  

Arbejdsstedet er indtil videre Kalvebod Brygge 35, 1560 København V. SKAT vil som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ blive erstattet af syv nye styrelser under Skatteministeriet, som får ansvar for hver sin kerneopgave. IT og Data, hvor Drifts- og udviklingscentret hører til, forventes placeret i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som kommer til at bestå af 900-1.100 medarbejdere. Læs mere om skatteforvaltningens organisering på www.fra1til7.dk 

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.   

Vi sikrer fundamentet for finansiering af det danske samfund 

I SKAT er vi ca. 6.200 kolleger på kontorer i hele Danmark. Lige nu er vi alle samlet i SKAT – men i fremtiden bliver vi opdelt i flere styrelser. En plan for organisering og geografisk placering forventes klar i sommeren 2017. 

Vores kerneopgave som myndighed er hvert år at opkræve de ca. 950 mia. kr. i skatter og afgifter, som er fundamentet for finansieringen af det danske samfund. Vi har fokus på, at driften af skattevæsenet er sikker og effektiv, og alle betaler det, de skal, hverken mere eller mindre. Samtidig skal vi gøre det nemt og trygt for borgere og virksomheder at være i kontakt med skattevæsenet. 

Du får derfor mulighed for at tage ansvar for en vigtig opgave og gøre en forskel. Vi har brug for medarbejdere med mange forskellige faglige kompetencer, og bredden i opgaverne giver også den enkelte mulighed for at få faglige udfordringer og udvikle sig. Vi har et stærkt fokus på god ledelse på alle niveauer, bl.a. for at sikre, at der er balance mellem arbejdsliv og fritid og respekt for det hele menneske. Er du vores næste kollega?

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København V

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.