Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Forretningsorienteret enterprisearkitekt til pensionsservicevirksomhed i vækst

  • Vil du have part i at drive Forca videre på rejsen som servicevirksomhed samt bane vejen for en solid og spændende karriere med stor fleksibilitet og balance mellem arbejde og fritid?
  • Har du lyst til at bidrage til at understøtte Forcas og kundernes forretningsudvikling – strategisk og operationelt, og har du specialistens dybde og generalistens bredde?
  • Og kunne du tænke dig en hverdag i et agilt miljø samt en succesfuld virksomhed inden for den finansielle branche?

”Vi lever af vores arkitektur, så vi har brug for en enterprisearkitekt, der både har teorien og praktikken i orden, så de ting, vi vil strategisk, følges tæt op ad konkrete og pragmatiske indsatser i vores udviklingsportefølje. Det er en unik og meget spændende rolle i et positivt spændingsfelt mellem forretning og it,” fortæller chef for it-arkitektur, data og sikkerhed Anette Rasmussen.

Spil en nøglerolle, og før os ind i fremtiden

Som vores enterprisearkitekt får du – i tæt samarbejde med kompetente kolleger – ansvar for at sikre sammenhæng mellem Forca og vores kunders forretningsstrategi og -visioner samt de leverancer og konkrete løsninger, som vi skaber sammen med og til vores kunder og deres medlemmer. Du bidrager med overblik, indsigt, sammenhænge, sparring, dialog og løsningsmuligheder. Desuden er du den, der evner at køre med både kort og langt lys – samtidigt. Det vil sige, at du både kan holde fokus på de langsigtede mål og den langsigtede retning og samtidig sikre fremdrift og pragmatiske løsninger på kort sigt.

Mere specifikt er du med til at binde strategi, kunde- og forretningsbehov samt it-løsninger sammen og sikre løsningsscenarier, værdiskabelse og solide kunde- og medlemsoplevelser. Du arbejder også med at deltage i og drive afklarende dialoger samt balancere benefits, ligesom du sikrer sammenhæng mellem forretnings-, informations-, applikations- og infrastrukturarkitektur og deltager i den daglige udvikling og dialog med en bred kreds af interessenter.

”Hos os er det ikke ”enten eller”, men ”både og”, – vi balancerer kvalitet og pris, dybde og bredde, it og forretning osv. Det går fint hånd i hånd med løftet til vores kunder om ”skræddersyet stordrift,”” fortæller Anette.

En kompetent, stærk og agil organisation

Du bliver en del af et it-område med 80 kolleger, hvor du bl.a. arbejder sammen med øvrige arkitekter, hvis fornemmeste opgave også er at tænke på tværs og samtænke forretning og it i optimale, digitale løsninger. I perioder er du medspiller i vores agile udviklingsteams.

Forca har en portefølje bestående af systemer til håndtering af vores vigtigste aktiv – vores kunders medlemmer, nemlig pensionsopsparerne. Vi baserer os på standardløsninger fra Microsoft og Edlund. Dette er suppleret med egenudviklede løsninger. Metodemæssigt tænker og arbejder vi agilt – tæt på 'Scrum by the book'– og herudover anvender vi elementer fra Togaf og SAFe. Og da pension er vores speciale, tilbyder vi naturligvis en rigtig god pensionsordning, ligesom vi også dyrker det sociale gennem fredagsbar, forskellige personaleforeninger samt en god frokostordning.

Stærk it-profil med gode samarbejdsevner

  • Vi forestiller os, at du har en videregående it-uddannelse og solid erfaring fra en lignende rolle med både arkitekturteori og -praktik i orden, så du kan agere ”spillende træner”.
  • Du har gerne erfaring fra pensionsbranchen eller den finansielle sektor.
  • Du har erfaring fra et agilt miljø og en god faglig ballast, så du kan sikre det langsigtede perspektiv og på samme tid bidrage til at finde de bedste og mest intelligente og værdifulde her-og-nu-leverancer.
  • Du kan sikre gensidig forståelse og skabe relationer – både opad til ledelsen internt i Forca og hos vores kunder samt udadtil i agile teams, blandt kolleger og øvrige interessenter.
  • Du trives såvel i det strategiske og abstrakte som i dialogen om den konkrete implementering i it og forretning, da du er medskaber af strategier og roadmaps, der efterfølgende skal omformes til pragmatiske, praktiske, jordnære og værdifulde løsninger til gavn for de pensionsopsparere, vi servicerer.
  • Du har høj faglig og personlig integritet, er kompetent og professionel, du ser muligheder, tager initiativ og ansvar, og så formår du at demonstrere forandringsvilje- og evne.
  • Du behersker dansk i skrift og tale.

”Det er via din teknologiske faglighed og forretningsindsigt, at du skal vinde respekten og anerkendelsen blandt dine kolleger og samarbejdspartnere, men din personlighed er mindst lige så vigtig som din faglighed. Du skal være dygtig til at skabe relationer på alle niveauer, og du skal kunne drive og facilitere beslutninger fremad mod fælles resultater og leverancer” slutter Anette.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Du kan læse om vores rekrutteringsproces her. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Iben Banghøj Blom på 3832 3436.

Du søger stillingen ved at sende CV og ansøgning via ansøgningsknappen ”Søg jobbet her” nedenfor. Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send din ansøgning allerede i dag. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Iben Banghøj Blom

Tlf. +45 38 32 34 36
Mail: ibb@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Hellerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.