Find job

Systemkonsulent, der tager ansvar for egne kunder

Hvis du kan arbejde selvstændigt, og værdsætter at have det tekniske ansvar for dine egne kunder, så er det dig vi mangler til vores team af systemkonsulenter.

Hos FLC Danmark bliver du en del af et samlet serviceteam på 11 kollegaer. Du skal indgå i vores konsulentteam, som vil være på i alt 5 kollegaer. Vi søger to nye kollegaer til teamet, én af stillingerne er en genansættelse og den anden er en nyoprettet stilling.

I konsulentteamet har I hver især det tekniske ansvar for de kunder, som I har fået tildelt eller kunder, som har valgt at de gerne vil serviceres af fx dig. Opgaverne er meget forskellige og det er nødvendigt med en meget bred viden om mange forskellige produkter, som indgår i en samlet infrastrukturløsning. Med det tekniske ansvar for kunderne, er du deres primære konsulent, når der skal udføres opgaver on-site eller remote. Du er naturligvis medansvarlig på større projekter (fx udskiftning af infrastrukturløsninger o.l.), som du selv vil få mulighed for at påvirke, da du skal hjælpe med designet og endelig godkendelse af de løsninger, som kunden bliver tilbudt – det sker i tæt samarbejde med salgsafdelingen.

Eksempler på dine opgaver i FLC:

  • Ansvarlig for teknisk gennemgang af kundernes løsninger én gang årligt.
  • Ansvarlig for installation af alle nye produkter/løsninger ved kunden.
    • Servere, netværk, backup o.l.
    • Firewalls, VPN, sikkerhed generelt.
    • Remote desktop servere samt kasseterminaler.
    • Klientudstyr, print og kopi samt diverse licenser.
  • Du skal indgå i vagtordning (ugevagt hele døgnet).
     

Hvem er du?

Det vigtigste for FLC Danmark er, at du er serviceminded og struktureret. Det falder dig helt naturligt at yde en god service. Du er god til at opbygge relationer til dine kunder, fordi du ved hvor meget det betyder på lang sigt. Du kender betydningen af at optræde professionelt ved kunder, derfor starter du typisk med at afstemme de opgaver, som skal udføres og afslutter altid med en kort orientering om, hvad du har udført – ligesom du naturligvis sikrer dig, at alt fungerer inden du køre fra kunden.

Du er god til at kommunikere med mange forskellige mennesker, og er rummelig – hvis en bruger eller direktør er frustreret eller irriteret over et problem, som skal løses.

Du sætter en ære i løsningerne ved dine kunder fungerer optimalt, derfor bruger du gerne tid sammen med serviceteamet i FLC, hvis nogen byder ind med forslag til ændringer ved dine kunder.

Du er struktureret er sikkert allerede i dag vant til at skulle registrere din tid via et system, som gør det relativt enkelt at tidsregistrere. Du har et godt overblik og kan holde flere bolde i luften på samme tid.

Du er nysgerrig og interesserer dig for branchen, som du løbende følger med i. Der er måske specifikke områder, som du er særlig interesseret i, dem vil du derfor gerne udvikle over tid, og er derfor interesseret i at uddanne dig.

Din profil:

  • Du har sikkert min. 3-5 års erfaring fra en lignende stilling.
  • Du trives og brænder for hver dag at hjælpe andre mennesker.
  • Du har sikkert installeret mere end 25 infrastrukturløsninger.
  • Du har en meget bred erfaring og kendskab til alle de produkter, som indgår i en samlet infrastrukturløsning.
  • Du er struktureret og vant til at skulle registrere dit tidsforbrug.
  • Du har sikkert x gyldige certificeringer inden for Microsoft/HP
  • Du er serviceminded og forstår at kommunikere med mennesker på forskellige niveauer.
  • Du er en teamplayer, som bakker op om teamet, når der er rigtig travlt.
     

Læs mere om FLC fællesskabet samt FLC i øvrigt sidst i dette materiale.

Vi har fokus på dig og fællesskabet i FLC Danmark.

Din fremtid er vigtig både for dig og FLC. Vi har fokus på at der skal være tid til at være nysgerrig, så alle har viden om det som sker indenfor branchen. Vi har også fokus på uddannelse, events og seminarer som sikrer os ny viden, som kan udnyttes aktivt i hverdagen, når vi rådgiver og servicere vores kunder.

I takt med at dine kompetencer forbedres, vil der være mulighed for du får tildelt specifikke ansvarsområder, som kan kræve certificering eller supplerende uddannelse, som vi i så fald vil have fokus på, at du kommer igennem. Det gælder for alle stillinger i FLC, men vigtigheden varierer afhængig af den konkrete stilling.

Vi tilbyder dig en grundig introduktion i FLC Danmark, hvor du sammen med en kollega fra de andre afdelinger vil få lidt indsigt i, hvad deres hverdag består af. Du vil ligeledes blive orienteret om hvilke opgaver, vi forventer du kan løse, hvordan du skal tidsregistrere m.v. Endelig vil du opleve en stærk teamånd i form af kollegaer, som altid er parate til at hjælpe dig, specielt i starten, hvor alt er nyt for dig.

Vi tilbyder dig naturligvis en attraktiv løn, som afspejler de kompetencer, som du har i dag og det du har opnået, de gyldige certificeringer du har m.m. samt naturligvis en pensionsordning og attraktiv sundhedsforsikring.

I FLC har vi desuden fokus på at fejre vores sejre og positive oplevelser, som sagtens kan være små ting i hverdagen, som har gjort en stor forskel – såvel som store ordre, projekter o.l.

Vi har en god frokostordning, og afholder igennem året forskellige aktiviteter som kan være alt fra en hyggelig middag i byen, en fællestur på SHARKS, i Racehall – en dag i forlystelsespark, den årlige grillfest o.l.

FLC Danmark – hvem er vi og hvad står vi for.

FLC Danmark blev etableret i 1990 med en vision om at gøre det vi gør lidt bedre end de fleste. Vi er i dag 16 engagerede og kompetente medarbejdere, som vokser til i alt 18 medarbejdere, når alle ledige stillinger er besat.

Vi er fokuseret på hver eneste dag at yde en rådgivning og service i verdensklasse, og sætter en stor ære i, at vores kunder er tilfredse hver eneste gang vi hjælper dem, uanset det handler om rådgivning om nye produkter / løsninger eller hjælp / service til deres nuværende løsning. Vi servicerer i dag primært erhvervskunder fra Danmark og Skandinavien, men også flere dele af verden, hvor vores kunder har afdelinger.

I FLC Danmark er vi stolte over den virksomhed, som vi har skabet siden vi startede tilbage i 1990. FLC Danmark er i dag meget anerkendt blandt såvel kunder som leverandører, vi er loyale og tro overfor medarbejdere, kunder og leverandører og forventer af vores kunder, at de er loyale overfor os. Vi har ingen diverse kunder, da vi ønsker at bruge al vores tid på de kunder, som værdsætter samarbejdet, og den værdi vi skaber for dem over tid. Over 50% af vores kunder har været kunde hos os igennem 15-27 år.

FLC Danmark har en sund økonomi, hvilket har sikret os 3 x AAA i kreditværdighed igennem de seneste 4 år. Vi er igennem tiden blevet tildelt 4 Gazelle titler og har opnået forskellige titler uddelt af leverandører.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.