Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

IT-konsulentchef

Hos Infrasoft går det fortsat rigtig stærkt og derfor ønsker vi at styrke vores konsulentforretning med en selvstændig og initiativrig Konsulentchef, som skal stå for den videre udvikling og vækst i afdelingen.

Hvem er vi?

Infrasoft er markedsførende i levering af It-løsninger til Service Management og leverer vores løsninger til nogle af de største virksomheder i Danmark, og godt 25% af de danske kommuner benytter i dag vores platform. Som noget nyt har vi introduceret en ny systemsuite inden for Identity & Access Management (IAM), som har stort vækstpotentiale.

Læs mere på www.infrasoft.dk.

Stillingen

Som Konsulentchef vil en væsentlig del af opgaven være at få etableret en vækststrategi, mål for konsulentafdelingen og efterfølgende handlingsplaner som tilsikrer at målene nås. Det forventes at Konsulentchefen tager ansvaret for afdelingen, viser initiativ og eksekverer på handlingsplanerne, går forrest, har dybt kendskab til vores løsninger og styrer resurserne således at de bedste resultater opnås.

Vi forventer at du er teknisk stærk og at du som konsulentchef også skal gennemføre egne implementeringsforløb hos kunder, bakke op om salgsprocessen og deltage med teknisk pre-sale, hvor du laver præsentation af arkitektur og løsninger.

Jobbet kræver, at du er god til at kommunikere og at du finder glæde ved kundekontakt. Vi forventer, at du udviser stort engagement, at du er grundig og kan arbejde selvstændigt med dine opgaver. Vore kunder er spredt over hele landet og derfor skal du være indstillet på nogen rejseaktivitet. Kundekontakten sker både på det tekniske som det kommercielle niveau, hvor du evner at tale løsningsforslag med kunden og formår at formidle din rådgivning og service på en sådan måde, at kunden opfatter dig som sin primære sparrings- og samarbejdspartner.

Du kommer til en dynamisk virksomhed i kraftig udvikling, hvor kvalitet og god service står højt på vores agenda. 

Personen:

Vi forestiller os at du enten har erfaring som konsulent med lignende systemer, eller kommer fra en IT-virksomhed, hvor implementering er en stor del af arbejdet. I begge tilfælde vil det være positivt, hvis du har opnået en form for ITIL Certificering og har erfaring i at arbejde med ITSM/Service Desk-systemer.

Som person skal du være selvstændig, initiativrig, have god menneskelig indsigt og vise stor forretningsforståelse omkring IT-løsninger. Du er udadvendt, tillidsvækkende og professionel i din optræden, vi lægger stor vægt på kvalitet hele vejen igennem. Vi forventer os meget af den rette person.

Du er kommunikativ stærk i både skrift og tale og du formår at opbygge tillid og vedligeholde relationer. Du har formodentlig nogen erfaring med løsningssalg, hvor du har fået opbygget et solidt markedskendskab samt et bredt netværk.

Infrasoft tilbyder

En nyoprettet stilling med mulighed for personlig og faglig udvikling, at præge jobbet fra starten, hvor du kommer til at arbejde med løsningssalg på et højt niveau. Du vil hos os komme til at indgå i et innovativt team af dedikerede medarbejdere på en fleksibel og spændende arbejdsplads, hvor vi har en uformel omgangstone og et stærkt fællesskab.

Du vil opleve gode arbejdsforhold i en økonomisk sund og vækstorienteret virksomhed, som er førende inden for sit felt. Vi tror på individuel handlekraft, faglig dygtighed, kvalitet og ærlighed. Et professionelt miljø med dynamik. og frihed til at tilrettelægge din egen arbejdsdag. Løn efter kvalifikationer med kørselsordning.

Ansøgning

Samtaler afholdes løbende. Så send hurtigt din ansøgning og CV til Jobindex.

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte salgschef Flemming Maagaard på telefon+45 2072 4310.

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Du kan læse om vores rekrutteringsproces her. Har du spørgsmål. kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Frederik Wang på telefon 88 63 00 74. Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Frederik Wang
TLF: 88630074

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Åbyhøj

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.