Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Forretningsorienteret IT-projektleder – Fredensborg

”Du projektleder prisvindende IT-systemer til landets største virksomheder og arbejder med den nyeste teknologi. Og så styrker du i den grad dit CV i et udviklings- og konsulenthus med stærke karrieremuligheder og store vækstambitioner,” fortæller CEO Kim Erbo Christensen.

  • Har du et par års erfaring med projektledelse, og vil du være en vigtig del af en ny vækstfase i et moderne udviklings- og konsulenthus med en fornuftig balance mellem arbejde og fritid?
  • Og har du lyst til at tage dine projektlederevner til nye højder i tæt samspil med vores store kunder og kompetente kolleger?

Spil en central rolle i omfangsrige IT-projekter

Som projektleder bliver du et centralt bindeled til vores eksisterende kunder. Du får derfor en bred og ansvarsfuld rolle, der primært indebærer, at du:

  • projektleder vores projektportefølje og sørger for løbende rapportering til vores kunder
  • står for ressourcestyring samt planlægning og fakturering
  • afklarer forretningskrav og deltager i pre-sales møder
  • er i løbende kontakt med kunder om fremdrift på projekter og videreudvikling af projekter
  • projektestimerer og står for tilbudsgivning i samarbejde med vores dygtige IT-konsulenter.

En mere sekundær del af din rolle er at varetage business development-aktiviteter og konsulentopgaver samt yde administrativ støtte som en del af et dagligt team på 10 personer. Herunder koordinering af aktiviteter med andre selskaber indenfor gruppen på i alt 50 medarbejdere. Specielt vores Near-shore center i Ukraine.

”Vi har en flad og uformel organisation, så det betyder, at du får stor indflydelse og spiller en bred nøglerolle. Det er en meget spændende udfordring, hvis du har ambitioner inden for dit fag,” fortæller Kim.

Dit nye stærke IT-team

Vi arbejder i dejlige lokaler og skønne omgivelser, og dine nye kolleger har været her i mange år, fordi de bliver fagligt udfordret, og fordi rammerne er rigtig gode. I det daglige er du en del af et stærkt team på 10 kolleger, der alle tager fra på forskellig vis, men vi påtager os også opgaver, som ikke nødvendigvis er vores kernekompetence. Vi går meget op i sociale arrangementer og har naturligvis en sund og lækker frokostordning.

”Vi går ikke på kompromis med det sociale, og jeg er sikker på, at nye kolleger synes, at det er et utroligt behageligt sted at være. Og så er vi nogle af de dygtigste folk i branchen, og det er vi, fordi vi både er ambitiøse og har det sjovt,” fortæller Kim.

Struktureret profil med projektlederambitioner

  • Der er flere indgange til stillingen, men vi forestiller os, at du har et par års erfaring fra en lignende stilling med projektledelse, så du har de basale projektledelsesredskaber i orden – gerne fra en mindre virksomhed.
  • Du ved, hvad projektledelse indebærer, og du har lyst til at tilegne dig endnu flere projektlederevner, ligesom vi gerne ser, at du er vant til kundekontakt.
  • Du har kendskab til Excel på et godt niveau, og ellers er du villig til at lære det, og vi ser gerne, at du har en uddannelse på kandidatniveau.
  • Du arbejder tæt sammen med udviklere, så det er en fordel, hvis du har en vis IT-forståelse og kendskab til agile metoder.
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk, og som person lægger vi vægt på, at du er en holdspiller med en konstruktiv tilgang, ligesom du ser muligheder og er nysgerrig og ansvarsbevidst.

”Du skal kunne samarbejde med både tekniske specialister og ledere og kunne formidle komplicerede projektudfordringer på en letforståelig måde. Og så skal du være præsentabel og struktureret og en god sparringspartner med situationsfornemmelse,” slutter Kim.

CDM Gruppen består af ca. 50 medarbejdere, der udvikler prisvindende IT-systemer, som benyttes af nogle af landets største virksomheder inden for procesoptimering, CRM, Dynamic Pricing, Omni Channel-løsninger, Contact Centre mv. Vores løsninger har ry for at være disruptive i sin natur og skabe værdi for kunderne, hvorfor vi netop nu oplever en stor efterspørgsel efter vores ydelser. CDM har ledende kunder inden for farmaindustrien, den finansielle sektor, servicesektoren og den industrielle sektor.

Læs mere om os på www.cdm.dk.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Søren Møller på 88 63 00 28. Send din ansøgning og dit CV allerede i dag. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Kundelogo

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex Søren Møller
Tlf. +45 88 63 00 28

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Fredensborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.