Find job

Projektleder hos Ordbogen A/S

Vi har travlt i vores IT-afdeling, og vi skal derfor bruge en projektleder!

Jobbet

Vi søger en medarbejder til vores IT-afdeling. Du kommer til at virke som projektleder for 2-3 teams, der kører henholdsvis Scrum og Kanban. Opgaverne varierer teamene imellem og spænder fra lange projekter til mindre driftsopgaver med både interne og eksterne interessenter. Du skal med stærk projektledelse og i tæt samarbejde med IT-chefen sørge for effektiv og kontinuerlig udvikling af projekter og en smertefri hverdag for vores kunder.

Kompetencer

Du besidder følgende kompetencer:

  • Erfaring med fuldtids projektledelse, meget gerne igennem Scrum eller lignende agil metode.
  • God til at have mange bolde i luften.
  • Forretningsmæssig interesse og forståelse.
  • Gode kommunikationsegenskaber og stærk samarbejdsevne.
  • Godt overblik og god til opfølgning.
  • Gerne relevant uddannelse inden for projektledelse, kommunikation eller IT.
  • Teknisk forståelse er ikke et krav, men du skal hurtigt kunne skabe den nødvendige indsigt til at kunne lede et IT-projekt sikkert i mål.
     

Arbejdssted

Ordbogen A/S har lokaler i Odense, hvor du også vil få din daglige gang.

Ordbogen A/S ejer og driver:

  • Ordbogen.com, Danmarks største ordbogssite og blandt de største hjemmesider i Danmark.
  • Grammatip.com, grammatiktræning på dansk, engelsk, tysk og fransk.
     

Du kommer til at arbejde i en engageret virksomhed, hvor du selv er med til at sætte dagsordenen, og hvor du bliver en del af et fantastisk fællesskab, der understøttes af sociale arrangementer, rejser til messer m.v.

Opstart hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Løn efter kvalifikationer.

Interesseret?

Vil du vide mere, så kontakt IT-chef Peter Sepstrup på 69 12 76 04. Eller send din ansøgning samt CV til job-it@ordbogen.com.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Odense

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.