Find job

Informationsarkitekter til store vigtige velfærds IT-systemer i Danmark

Er du mester i at forbinde alle komponenter mellem IT og forretningen, og vil du arbejde sammen med vores dedikerede forretning i at få præcis og brugervenlig IT-understøttelse, og går du samtidig analytisk til arbejdsopgaver, så mangler vi lige dig i fremtidens skattevæsen.

Udadvendt rolle i spændingsfeltet mellem forretning og IT

Som informationsarkitekt bliver dit ansvarsområde at analysere forretningens behov, dokumentere forretningsprocesser og krav samt definere service-snitflader og bidrage til vedligeholdelse af en tværorganisatorisk begrebsmodel. Din fornemmeste opgave bliver at fungere som brobygger imellem IT og forretningen SKAT. Med din analytiske sans og din evne til at se hver opgave som del af en større helhed, bidrager du til, at store og kritiske it-projekter lykkes.

Løsningsarkitektur og Test

Du kommer til at arbejde i et IT-fagligt og særdeles stærkt fagligt udviklingskontor i en stor IT-organisation, hvor den langsigtede strategiske udvikling udspringer af den praktiske erfaring fra opgaver i hele skattevæsnet. Vi specificerer innovative løsninger til understøttelse og effektivisering af SKATs forretning og IT-drift.

Vi tilbyder

Vi har en uformel omgangstone, og der er fokus på høj trivsel hos os. Vi har også stor fokus på en høj grad af fleksibilitet, hvor der er mulighed for både at tilgodese arbejds- og familieliv. Derudover tilbyder vi:

  • Attraktive arbejdsforhold – 37 timers arbejdsuge, inklusiv frokost.
  • Gode muligheder for samarbejde i EU-regi.
  • En højt specialiseret IT-organisation med mere end 550 kolleger.
     

Dine vigtige arbejdsopgaver

Du vil få ansvaret for at udarbejde begrebs-, informations- og service-modellering, rådgive og være udførende i følgende teknikker: proces- og use case-modellering, samt analysere forretningens behov.

Desuden vil du arbejde med at:

  • Udføre governance-arbejde, herunder bl.a. at bidrage til videreudvikling og vedligehold af vores omfattende metadata repository.
  • Samarbejde med IT-arkitekter i forhold til at specificere konkrete forretningsløsninger.
  • Undervise og rådgive i SKATs modelleringsmetode og modelleringsværktøjer.
     

Dine vigtigste faglige kompetencer

Du har en stærk forretningsforståelse kombineret med IT-metodiske kompetencer. Du kan lide at analysere komplekse problemstillinger. Du har gode kommunikationsevner, og er absolut en team-player. Du er initiativrig og kreativ og du trives sammen med kolleger med forskellige kompetencer og baggrunde. Du er struktureret og metodestærk.

Yderligere har du:

  • Stor hands-on erfaring med modelleringsmetoder, herunder især begrebs-, informations- og datamodellering.
  • Arbejdet med use-case modellering.
  • Godt kendskab til procesmodellering, fx i BPMN.
  • Relevant videregående IT-uddannelse, fx cand.it, cand.scient.bibl.
     

Dine vigtigste personlige kompetencer

Du har en planlæggende og systematisk tilgang til dine arbejdsopgaver. Du er i stand til at holde mange bolde i luften og overskue høj kompleksitet. Desuden vil det være en fordel, at:

  • Du kan argumentere og advokere for vores arbejdsmetoder, også i travle perioder.
  • Du er proaktiv, koordinerende, kommunikerende og professionel.
  • Du har en positiv og konstruktiv tilgang til at samarbejde med andre.
     

Digital udvikling – din afdeling

Digital udvikling er en del af forretningsområdet IT og Data, som understøtter digitaliseringen i SKAT med udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov.

Ansøgning og kontakt

Ansøgning med CV og relevante dokumenter bedes sendt via linket ”Søg jobbet her” nederst på siden, senest den 5. oktober 2017. Spørgsmål besvares gerne af specialkonsulent Barbara Hammer-Aebi på tlf. 72 37 48 44 eller kontorchef Mette Kurland på tlf. 72 38 84 62.

Du ansættes på løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Når du skal ansættes i SKAT indhenter vi straffeattest. Der kan også indgå person- og logik-test i rekrutteringsprocessen – så synes du logiske test er sjove – så er der ekstra underholdning her.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er indtil videre Østbanegade 123, 2100 København Ø. Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT blive erstattet af syv nye styrelser under Skatteministeriet, som får ansvar for hver sin kerneopgave. Løsningsarkitektur og Test forventes placeret i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som kommer til at bestå af ca. 900-1.100 medarbejdere, og får til huse i København. Læs mere om skatteforvaltningens organisering her.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Vi sikrer fundamentet for finansiering af det danske samfund 

I SKAT er vi ca. 6.200 kolleger på kontorer i hele Danmark. Lige nu er vi alle samlet i SKAT – men i fremtiden bliver vi opdelt i flere styrelser. En plan for organisering og geografisk placering forventes klar i sommeren 2017. 

Vores kerneopgave som myndighed er hvert år at opkræve de ca. 950 mia. kr. i skatter og afgifter, som er fundamentet for finansieringen af det danske samfund. Vi har fokus på, at driften af skattevæsenet er sikker og effektiv, og alle betaler det, de skal, hverken mere eller mindre. Samtidig skal vi gøre det nemt og trygt for borgere og virksomheder at være i kontakt med skattevæsenet. 

Du får derfor mulighed for at tage ansvar for en vigtig opgave og gøre en forskel. Vi har brug for medarbejdere med mange forskellige faglige kompetencer, og bredden i opgaverne giver også den enkelte mulighed for at få faglige udfordringer og udvikle sig. Vi har et stærkt fokus på god ledelse på alle niveauer, bl.a. for at sikre, at der er balance mellem arbejdsliv og fritid og respekt for det hele menneske. Er du vores næste kollega?

Søg jobbet her Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.