Find job

Erfaren Systemtekniker

Vores dygtige kollega, Tom, har fået nye udfordringer internt i Unik. Derfor søger vi, til vores afdeling i Vejle, hans afløser der primært skal have fokus på vores kunder vest for Storebælt.

Du bliver en del af en praktisk orienteret organisation og et team af engagerede og dygtige kolleger i en kultur, hvor der er fokus på kunder, kvalitet samt ikke mindst personlig og faglig udvikling.

Hvad forventer vi af dig?

Du skal have et bredt erfaringsgrundlag med Microsofts nyeste produktpalette som det bærende grundlag.

Vi forventer at du besidder konkret viden og erfaring med:

  • Windows Server
  • Exchange Server
  • SQL Server
  • Microsofts cloud-produkter
  • Windows pc OS.
     

Dette kan være dokumenteret via en MCSA/MCSE-certificering. Herudover har du et solidt kendskab til netværksløsninger.

Du er serviceminded og struktureret, og du formår at kommunikere teknisk information på en let tilgængelig måde.

Hvad kommer du til at lave?

Sammen med de øvrige teknikere vil du få ansvaret for installation, drift, service og support af vores kunders installationer, der primært består af totalløsninger til egenudviklede brancheløsninger i tæt integration med Microsofts produkter samt diverse tredjepartsprodukter. Løsningerne leveres både on-premise, som cloud-løsninger eller i vores eget Hostingcenter.

Herudover består jobbet i rådgivning til kunder om anskaffelser, sikkerhed samt videreudvikling af vores produkter.

Du vil få et selvstændigt ansvar for det tekniske samarbejde med udpegede kernekunder, ligesom du vil skulle supportere øvrige kunders løsninger.

Bliv en del af noget unikt

I Unik har vi en flad organisationsstruktur. Vi vægter kvalitet, glade kunder og faglig udvikling højt. Vi har en uformel stemning, hvor det ikke kun er det faglige, der er i fokus. Vores medarbejdere skal have de rette personlige kvalifikationer for at fungere i en uformel organisation, hvor der er en stor grad af selvstændighed.

En af Danmarks bedste arbejdspladser

Hos Unik udvikler vi software til mennesker, der arbejder inden for bolig- og ejendomsadministration samt advokatkontorer.

Bag Unik står 150 passionerede mennesker med unik brancheerfaring fra begge sider af bordet. Vi kender vores kunder, deres hverdag og rutiner. Og vi tror på, at det er forudsætningen for stærke it-løsninger.

Vi har udviklet innovativ branchesoftware i mere end 30 år – gennem tætte og tillidsfulde samarbejder. Det ruster os til at skabe fleksible og resultatskabende løsninger, der sætter brugerens hverdag i centrum.

Great Place to Work har kåret os som en af Danmarks bedste arbejdspladser. Som medarbejder hos os, bliver du en del af noget unikt, med gode kolleger og en tillidsfuld ledelse, der føler en fælles stolthed over arbejdspladsen.

Sådan ansøger du

Send din ansøgning på dansk til unik@unik.dk og skriv ”Systemtekniker” i emnefeltet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Knud Danø på kda@unik.dk eller telefon 76 42 11 00.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Vejle

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.