Find job

Compliance Manager

Virksomheden

JN Data er en af de absolutte sværvægtere inden for IT-drift i den finansielle sektor. JN Data råder over ekspertise inden for en række avancerede teknologier og har omfattende erfaring i effektiv og pålidelig håndtering af alle aspekter af IT-drift og IT-infrastruktur. JN Data består af 663 kompetente og resultatorienterede medarbejdere, som betjener mere end 40.000 individuelle arbejdspladser.

JN Data er på forkant med udviklingen og på flere fronter på vej fremad med en klar forretningsstrategi. Alene i 2017 har virksomheden ansat 60 nye medarbejdere og søger yderligere kompetente og deciderede specialister. Til en nyoprettet stilling som Compliance Officer søges en erfaren person, der vil være med til at sikre, at JN Data fremadrettet er i kontrol og efterlever de krav, der er til IT-drift for finansielle virksomheder.

JN Data har hovedsæde i Silkeborg og kompetencecenter i Roskilde. Du kan selv bestemme, hvilken lokation, du vil have fast base på, da JN Data har dygtige kolleger i afdelingen begge steder.

Stillingen

Som Compliance Officer er du omdrejningspunkt for proaktiv forvaltning af JN Datas compliance. Opfølgning, koordinering, effektivisering og samarbejde er dit mantra.  

Som Compliance Officer skal du: 

  • Løbende sikre dokumentation for, at JN Data overholder gængs praksis i deres forvaltning 
  • Koordinere auditeringer 
  • Være ansvarlig for, at der træffes de rigtige beslutninger i IT-drift 
  • Være på forkant og sikre effektiv forvaltning af compliance-kravene 
  • Sikre en dyb forankring af sikkerhedskravene i hele driftsorganisationen
  • Være en central del af både projekt- eller styregrupperne. 

Din dagligdag bliver præget af tæt kontakt med dine kolleger samt opfølgning og service mod JN Datas kunder. Der er kontinuerligt projekter i gang på området, hvor du bliver en central del af både projekt- eller styregrupperne.   

Personen

Du har en baggrund fra compliance-området eller generel IT-sikkerhed, gerne suppleret med relevante certificeringer. Du arbejder i dag som sikkerhedskonsulent, compliance-konsulent eller andet, og er klar til at tage springet til et job med større ansvar i en ambitiøs IT-driftsvirksomhed med meget kompetente kolleger. Mange års erfaring er ikke nødvendigvis afgørende for at få succes i stillingen. Har du talent, drive, høje ambitionsniveauer samt dokumenterede resultater inden for compliance, kan det også være en god indgangsvinkel til jobbet. Du er relationsstærk og ønsker at være med til at bygge op. Det forventes, at du kan arbejde selvstændigt og er i stand til at navigere i store organisationer. Du er kommunikationsstærk og god til at formulere dig på dansk og engelsk i både skrift og tale. 

Virksomheden tilbyder

Et spændende job i en dynamisk virksomhed, hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling. JN Data lægger vægt på en uformel omgangstone og et arbejdsmiljø præget af aktivitet, arbejdsglæde, faglig sparring og ikke mindst højt humør.  

Ansøgning

SCR varetager rekrutteringen til denne position. Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt.  

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte SCR.

Kontaktinfo:

Kontaktperson: Jan Høllsberg
Telefonnummer: +45 22 91 77 22
E-mail: jh@scr.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Silkeborg eller Roskilde

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.