Find job

Studentermedhjælper til Supportcenter

Har du lyst til at blive en del af en afdeling, der yder intern support på alle Nykredits systemer, produkter og rådgivningsspørgsmål, og vil du være en vigtig medspiller i Supportcenter, hvor vi hver dag håndterer mange henvendelser fra vores kolleger?

Håndtering af henvendelser via telefon og mail

Som studentermedhjælper i Supportcenter bliver din primære opgave at modtage henvendelser fra vores kolleger i Nykredit via telefon og mail. Det drejer sig om spørgsmål vedrørende rådgivning, systemer, produktionsprocesser eller systemfejl. Din opgave bliver at spørge ind til brugerens udfordring og sørge for, at vedkommende stilles korrekt videre internt. Dette stiller store krav til din evne til hurtigt at gennemskue, hvilket fagområde et spørgsmål vedrører, så brugerne bliver dirigeret det rigtige sted hen første gang. Derudover vil du få ansvar for at udarbejde statistikker og rapporter angående brugernes anvendelse af Supportcenter.

Du har en stærk teknisk profil, et stort drive og synes det er sjovt, når det går stærkt

Vi forventer, at du har minimum to år tilbage af din uddannelse, og måske har du erfaring fra en lignende stilling. Det er et krav, at du har indgående erfaring med Excel, SQL og gerne VBA. Det er derudover en fordel, hvis du har et grundlæggende kendskab til finansielle produkter og processer eller har indblik i nogle af Nykredits systemer.

Du er positiv, lærenem og har et højt energiniveau

Som studentermedhjælper i Supportcenter er du i din dagligdag i kontakt med mange forskellige mennesker i hele organisationen, og derfor er det vigtigt, at du af natur er udpræget serviceminded og udadvendt. En ekstra indsats, ambitioner og samarbejdsevner bliver anerkendt, og da vi hver dag modtager mange henvendelser, er det væsentligt, at du er i stand til at bevare overblikket - også når det går stærkt.

Din nye arbejdsplads

Supportcenter er en afdeling med 24 medarbejdere, og du bliver en af vores tre studenter.
Din ugentlige arbejdstid bliver op til 15 timer, og vi er selvfølgelig indstillet på fleksibilitet i eksamensperioder, ligesom vi forventer, at du er fleksibel i forhold til deadlines og lignende hos os. Supportcenter er fysisk placeret i Høje Taastrup, 2 min. fra stationen.

Er du interesseret?

Så søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen, kontakt teamchef Peter Andersen-Rosendal, på tlf. 44 55 18 28 eller tlf. 51 80 88 00.

Ansøgningsfrist: 28. september 2017.

OM NYKREDIT

Nykredit er en finansiel koncern, der sammen med vores partnerbanker i Totalkredit vil være danske boligejeres foretrukne finansielle partner. Vi står op for at rykke endnu tættere på vores kunder - og går du en ekstra mil for dem, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Du har mange muligheder for at være med til at udvikle Nykredit, samtidig med at din karriere altid vil være i bevægelse. Mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar i Nykredit.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Høje Taastrup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.