Find job

Webdesigner til Operate Technology

Operate Technology søger en kreativ webdesigner til virksomheden, som er en del af ét af Danmarks bedste og største kommunikationshuse.

Vi skal bruge en kollega, der har et solidt kendskab til og passion for webdesign. En dygtig design-håndværker med mod på at udfordre os og vores kunder. Du har sans for detaljen og er klar til at dele din viden med os andre i teamet. Faktisk kan du slet ikke lade være med at byde ind med din erfaring og kundskaber. 

Hvad skal du lave?

Vi skal primært bruge responsivt og brugervenligt design til vores Drupal-webløsninger. Men du skal forvente forskelligartede kreative opgaver inden for digitalt design.

Fælles for alle opgaver er at du altid vil arbejde med anerkendte og udbredte teknologier.

Hvem kigger vi efter?

Vi forventer ikke at du kan det hele, men vi regner med at:

  • Du er dygtig til Photoshop og Illustrator, og gerne resten af Adobe Creative Suite
  • Du er bekendt med Sketch
  • Du har kendskab til Content Management Systemer
  • Du er struktureret og har et godt overblik
     

Erfaring med følgende områder er herudover et plus:

  • Forståelse for webteknologier, specielt CSS & HTML
  • SVG animationer
  • CMS’et Drupal
  • Material Design
  • UX/UI
     

Du har minimum to års erfaring og skal kunne tilrettelægge din hverdag selv.

Derfor skal du søge:

  • Vi er et fagligt og socialt stærkt team af otte kollegaer inden for webudvikling.
  • Vi har kollegaer som deler deres sejre, men også deres udfordringer. Og forventer det samme af dig.
  • Vi har en god work-life balance og du får gode muligheder for at arbejde fleksibelt og på tidspunkter som passer dig og dine.
  • Vi har et tæt samarbejde med en række af Danmarks dygtigste kommunikationsrådgivere og grafiske designere.
  • Vi har relationer til en lang række spændende kunder i Danmark; fra de største virksomheder og ministerier til mindre organisationer på tværs af brancher.
  • Vi giver dig gode muligheder for at præge og videreudvikle dine faglige kompetencer.
  • Vi er en sund virksomhed med fremdrift og vækst.
     

Ring og hør mere hos webarkitekt og manager Mattias Christoffer Hardrup på mch@operate.dk eller tlf. 40 81 50 07.

Send venligst din ansøgning senest lørdag den 30. september 2017 med tilhørende CV og portfolio til job@operate.dk med emnet "Webdesigner". Vi holder samtaler løbende som ansøgningerne kommer ind, men slår til, når den rigtige er der.

Starttidspunkt er så hurtigt som muligt.

Om Operate Technology

Operate Technology er et søsterselskab i Operate-gruppen. Operate Technology udvikler og implementerer digitale løsninger, der kan styrke organisationers eksterne eller interne kommunikation.

Vi leverer både direkte til vores kunder og gennem kommunikationshuset Operate. Operate Technology tilbyder samlede løsninger for hjemmesider, digital mobilkommunikation, sociale medier og intranet, sammen med digitale ydelser som digitale publikationer, årsrapporter og nyhedsbreve og udvikling af interaktive webapplikationer og apps.

Operate Technology sidder sammen med resten af Operate-gruppen i dejlige, lyse lokaler på Jesper Brochmands Gade 10 på Nørrebro i København. Vi har et lækkert miljø med lounge/café, frokostordning og et hav af sociale arrangementer året rundt.

Det sidste år har Operate-gruppen arbejdet for mere end 180 kunder, herunder virksomheder som COOP, Velux, Carlsberg og ministerier som Udenrigsministeriet, Miljøministeriet og Klima- og Energiministeriet samt en række organisationer og kommuner.

Læs mere om Operate Technology her og Kommunikationshuset Operate her.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.