Find job

2. level supporter til ejendomsadministration

Et job med mange kontaktflader

Som 2. level supporter skal du være bindeleddet mellem vores kunder og udviklerne.

Du bliver kontakten vores supportere og konsulenter ringer til, når de har brug for hjælp. Det kan ofte haste hvis kunden er online eller hvis konsulenten har gang i en opgave ude hos kunden.

Du skal kunne indgå i dialog på alle niveauer af kundens organisation. Lige fra den enkelte bruger til IT-chefen, da supportsagerne er mangeartede og vidt forskellige.

Du kan omsætte kundens problem til konkrete opgaver for udviklerne, således at de ved hvor de skal begynde fejlsøgningen i applikationen. Du skal også omsætte kundens behov til en løsningsbeskrivelse som udviklerne kan kode efter.

Kvalifikationer

Der kan være flere indgange til jobbet. Vi forventer at:

  • Du har en relevant IT-uddannelse som datamatiker, ingeniør, datalog eller tilsvarende.
  • Du kan måske læse programkode (C#, Delphi og SQL) for derigennem at kunne analysere et problem og finde frem til svaret på kundens spørgsmål.
  • Du har arbejdet med programudvikling og support. Du får et kick af at fejlfinde, knuse problemer og giver ikke op, før problemet er løst.
  • Som person er du positiv, udadvendt og løsningsorienteret. Du er også i stand til at holde hovedet koldt, selv når der er travlt.
  • Du er yderst struktureret med en høj grad af kvalitetsbevidsthed, selvstændighed og er god til at opsamle og dele informationer, som er relevante for den videre udvikling.
     

Bliv en del af noget unikt

I Unik har vi en flad organisationsstruktur. Vi vægter kvalitet, glade kunder og faglig udvikling højt. Vi har en uformel stemning, hvor det ikke kun er det faglige, der er i fokus. Vores medarbejdere skal have de rette personlige kvalifikationer for at fungere i en uformel organisation, hvor der er en stor grad af selvstændighed.

En af Danmarks bedste arbejdspladser

Hos Unik udvikler vi software til mennesker, der arbejder inden for bolig- og ejendomsadministration samt advokatkontorer.

Bag vores software står 150 passionerede mennesker med unik brancheerfaring fra begge sider af bordet. Vi kender vores kunder, deres hverdag og rutiner. Og vi tror på, at det er forudsætningen for stærke it-løsninger.

Vi har udviklet innovativ branchesoftware i mere end 30 år – gennem tætte og tillidsfulde samarbejder. Det ruster os til at skabe fleksible og resultatskabende løsninger, der sætter brugerens hverdag i centrum.

Great Place to Work har kåret os som en af Danmarks bedste arbejdspladser. Som medarbejder hos os, bliver du en del af noget unikt, med gode kolleger og en tillidsfuld ledelse, der føler en fælles stolthed over arbejdspladsen.

Ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Teamleder Lillian Hansen på telefon 76 42 11 77.

Ansøgning sendes til unik@unik.dk. Mrk. ”Supporter til ejendomsadministration samt navn”.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Vejle

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.