Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Planlægningschef til televirksomhed

Brug din ledelseserfaring og solide strategiforståelse til at planlægge kommercielle telekommunikationsprojekter for fremtidens Grønland. Her får du stor frihed til selv at forme dine arbejdsgange og metoder i forhold til planlægningen – det vigtigste er, at vi hele tiden løser opgaverne bedst muligt på tværs af organisationen.

Vi forandrer Grønland

Hos TELE-POST øger vi fokus på vores kerneforretning: levering af telekommunikationstjenester af høj kvalitet på effektiv vis. Som led i dette har vi defineret en ambitiøs og produktdrevet strategi, som over de kommende år vil betyde store forandringer på tværs af det grønlandske samfund.

En del af strategien består i at forenkle vores leverancemaskine hele vejen gennem systemlandskabet og ud i produkterne, og du spiller en central rolle i at realisere dette gennem struktureret planlægning og prioritering af projekter.

Stå i spidsen for et team af specialister

Som chef for planlægning leder du en mindre afdeling bestående af 4-5 højtkvalificerede medarbejdere, som arbejder på tværs af hele Teknik- og IT-organisationen. Afdelingen yder assistance med alt fra strategiudvikling og udarbejdelse af langsigtede og tværgående planer til procesoptimering samt projekt- og porteføljestyring.

Din afdeling fungerer i vidt omfang som indgangsvinklen til Teknik og IT, hvilket betyder, at alle kommercielle tiltag med tekniske leveringer lander på dit bord og bliver kvalificeret i din afdeling.

”Afdelingen er en vital del af mange af vores tiltag, og teamet af specialkonsulenter arbejder på tværs af driftsorganisationen, hvor der er brug for dem,” fortæller vores direktør for Teknik og IT, Jonas Hasselriis, som du kommer til at referere til og arbejde tæt sammen med.

Supporter vores Teknik- og IT-direktør

Gennem din tætte sparring med Jonas er du blandt andet med til at sikre det tværfaglige samarbejde. Du bruger også din erfaring til at komme med input til strategiudvikling, ligesom du bidrager, når vi skal opdatere projektporteføljen.

”Det er vigtigt, at du kan supplere og udfordre mig, og at du tør sætte din tekniske viden i spil, når beslutningerne skal træffes. Samtidig har jeg brug for én, som er struktureret og god til at prioritere planlægningsopgaverne – og som kan håndtere de mange forskellige interessenter, der er i forhold til Teknik- og IT-området,” uddyber Jonas.

Solid erfaring med personaleledelse samt teknisk forståelse

Som leder inddrager du altid dit team, når den bedste beslutning skal træffes. Du ved, hvordan man definerer og leverer konkrete og målbare resultater med høj effekt. Samtidig har du en stærk evne til at skabe samarbejde i dit team og organisationen som helhed. Derigennem er du med til at sikre, at den forandring, vi skaber, er rodfæstet i organisationen.

  • Du har en længere videregående uddannelse, fx som ingeniør – meget gerne kombineret med erfaring fra telekommunikations og/eller IT-branchen.
  • Du har ledererfaring og trives i lederrollen – og du forstår at konsolidere viden og information fra dine medarbejdere med henblik på at træffe de rigtige beslutninger.
  • Du kommer med indsigt i og forståelse for projektstyring samt strategiudvikling.
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale – og kan du grønlandsk, er det selvfølgelig et plus.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til processen, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Søren Møller på 88 63 00 29. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jonas Hasselriis på tlf. +299 55 55 62.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Søren Møller

Tlf. +45 88 63 00 28
Mail: smo@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Nuuk

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.