Find job

Erfaren softwareudvikler til nyudvikling af systemer

Vil du være med til at styrke JO Informatiks position på markedet – så de kan fortsætte med at levere lækre og anderledes løsninger til deres kunder?

Grundet stor efterspørgsel fra deres kunder har JO informatik travlt og søger derfor en dygtig og erfaren .NET-udvikler til deres team beliggende i Helsingør. Virksomheden er førende leverandør af it-løsninger til smart håndtering af store mængder data og dokumenter.

JO Informatik er en innovativ softwarevirksomhed, der designer og udvikler it-løsninger til private virksomheder, kommuner, regioner, ministerier og styrelser.

Deres kerneområde ligger inden for udvikling af software til digital forvaltning, digitale arkiver, integrationer, selvbetjening, korttjenester, kvalitetskontrol, dokumentkonvertering og OCR-behandling. Derudover har de stor kendskab til offentlige grunddata, og arbejder meget med GIS og geodata.

Nyudvikling, sparring og lækre løsninger

Du bliver del af et udviklingsteam, hvor høj faglighed opnås gennem sparring og dynamisk interaktion med kollegaerne. Du kommer med en solid viden fra tidligere og deler gerne ud af din viden.

JO informatik er i gang med mange spændende projekter, hvorfor du med reference til direktøren primært kommer til at arbejde med nyudvikling. Derudover bidrager du til produktudvikling samt forretningsdrevne løsninger, der skaber værdi for kunderne.

Du evner at læse og oversætte kravspecifikationer til brugbart kodesprog, og igennem sparring samt brug af dine erfaringer udvikler du løsninger på højt niveau.

Foruden nyudvikling vil du også skulle samarbejde med kollegaerne for at præge egne og deres arbejdsopgaver. Arbejdsopgaverne vil desuden indeholde en vis kontakt med kunder, hvorfor du med en serviceminded tilgang supporterer dem med forskellige problematikker.

Solid erfaring og den rette personlighed

Vi ser gerne, at du har en længerevarende teknisk uddannelse og minimum 5 års erfaring med backend- og/eller frontend-udvikling samt et godt overblik over C# og .NET-funktionalitet og begrænsninger. Det vil desuden være en stor fordel, hvis du har erfaring med Azure. JO Informatik arbejder primært med Microsoft-teknologier.

Har du kendskab til MS MVC, er det ligeledes en fordel. Det vigtigste er, at du har solide erfaringer i C# og .NET og har viljen samt lysten til hele tiden at ville forbedre dig på området.

Virksomhedens kunder er primært på det danske marked, hvorfor du skal kunne tale og skrive flydende dansk, så du ligeledes har mulighed for at læse og forstå dansk-skrevet kravspecifikationer uden problemer.

Du evner at tænke i større sammenhænge, er analytisk og har teknisk overblik. Du er ligeledes en tålmodig sjæl, der arbejder struktureret, er selvigangsættende og målrettet.

Det er afgørende, at du kan arbejde selvstændigt, tager ansvar for dine arbejdsopgaver og har respekt for deadlines.  Foruden dette skal du være en god holdspiller og kunne lide at arbejde sammen med både frontend- og andre backend-udviklere, drift og UX-designer.

JO Informatik tilbyder

En arbejdsplads i lækre og lyse lokaler beliggende tæt på Helsingør Station og gode parkeringsfaciliteter. Fagligt stærke kollegaer med forskellige kompetencer og baggrunde og derigennem varierede og anderledes løsninger og udviklingsmuligheder.

Du får skønne kollegaer og en flad struktur med mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Læs mere om virksomheden her.

Interesseret?

Kan du se dig selv i ovenstående så send din ansøgning og CV til IMC Business Consulting via ansøgningsknappen nedenfor. Bemærk, at du får automatsvar. Vi håndterer ansøgningerne løbende. Har du yderligere spørgsmål kan du kontakte rekrutteringskonsulent Eskil Larsen eller Zenia Lotus Hansen på tlf. 46 74 10 64.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Helsingør

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.