Find job

Full-stack Java-udvikler

Full-stack Java-udvikler til lønsystem

Vi søger en dygtig Java-udvikler til vores European Web Payroll (EWP) platform, vores online lønsystem til mindre virksomheder i Norden og Tyskland. EWP er en web-løsning skrevet i Java.

Du får chancen for at være med til at videreudvikle et stort, administrativt system, der anvendes af mange virksomheder. I jobbet bliver du en del af et fokuseret og erfarent agilt team. Teamet arbejder med både nyudvikling og vedligehold med konstant fokus på kundernes behov.

Jobbet byder på solide udfordringer inden for både forretningslogik, database, performance, sikkerhed, systemintegrationer og brugergrænseflade.

Som udvikler bliver dine hovedopgaver:

  • Udvikling af forretningslogik
  • Databaseoptimering 
  • Performanceoptimering
  • Systemintegration
  • Brugergrænseflade
  • Systemarkitektur
     

Dine faglige og personlige kvalifikationer:

  • Du er en kompetent Java-udvikler med minimum 5 års relevant erhvervserfaring
  • Du begår dig fint i et Linux-servermiljø
  • Du har erfaring med SubVersion/GIT
  • Anvendelse af rammeværker som Angular/GWT/Spring er ikke ukendt for dig
  • Har du erfaringer med at arbejde i Agile teams vil det være et plus
  • Du har kendskab til MySql og PostgreSQL
     

På det personlige plan,

  • besidder du et stort drive og er god til at kommunikere både med forretningen og internt i teamet
  • er du kvalitetsbevidst, metodisk og analytisk
     

Hos LESSOR Group tilbyder vi dig:

  • En attraktiv stilling i et softwarehus i vækst, hvor du kan sætte dit fingeraftryk på vores udvikling og vækst i flere lande
  • En branche i udvikling med mange nye muligheder og hermed mulighed for at udfolde både faglige og kreative kvalifikationer
  • En virksomhedskultur, hvor der er højt til loftet, faglig sparring og frirum til at udfolde nye idéer og projekter
  • Gode kolleger og et arbejdsmiljø med et højt professionelt niveau
  • Attraktiv løn efter kvalifikationer og pensionsordning
  • Fleksibel frokostordning
     

Stillingen er på fuldtid, og arbejdsstedet er Allerød.

Ansøgningsfristen er den 31. oktober 2017, og vi indkalder løbende til samtaler.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Systemchef Peer Eland på telefon +45 22 70 06 11 eller pehe@lessor.dk.

Om LESSOR Group

LESSOR Group er en dynamisk softwarevirksomhed i rivende udvikling. Siden 1972 har vi specialiseret os i at udvikle løn- og personalesystemer til små og store virksomheder i Skandinavien og Tyskland, og i dag bruger mere end 50.000 virksomheder vores systemer, herunder lønsystemet Danløn. 

Markederne ændrer sig markant, og LESSOR Group står over for nye spændende muligheder. Det betyder både en fortsat videreudvikling af vores løsninger med kunden i fokus, men også at virksomheden i de kommende år skal vokse kraftigt og indtræde på nye markeder. Vores mål er at levere professionelle løsninger, der bidrager til effektive arbejdsgange og gladere kunder.

Vores hovedkontoret ligger i Allerød, derudover har vi kontorer i Vejle og Ratingen i Tyskland. I dag tæller medarbejderstaben 130 medarbejdere. 

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Allerød

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.