Find job

Deployment Specialist

Vi søger Deployment Specialister inden for Microsoft-teknologier med solid erfaring inden for projektimplementering til vores Deployment & Consolidation afdeling i Aarhus.  

Afdelingsprofil 

Deployment & Consolidation består af 3 teams (Cloud- og Customized Deployment samt Consolidation). Vi er en del af en større projektorganisation, og vi samarbejder meget tæt med øvrige afdelinger i Itadel. Vi assisterer desuden med at analysere og løse driftsmæssige problemstillinger, og yder vores assistance i forbindelse med presales og andre kundevendte aktiviteter såsom tekniske workshops. Størstedelen af vores leverancer er Microsoft-baserede løsninger, baseret på Windows-platforme. 

Deployment & Consolidation har et tæt samarbejde med et konsulenthus i Ungarn, og samarbejdet er vigtigt i forhold til at opnå fleksibilitet i vores leverancer.  

Ansvar og opgaver 

Som Deployment Specialist er du med i hele projektforløbet. Du er løsningsansvarlig på de projekter, du er tilknyttet, og du følger projektet fra design, implementering og overdragelse til drift. Du fungerer derfor både som sparringspartner for kunden og kundens tredjepart indtil løsningen idriftsættes. Du formår at lytte aktivt, og du kan omsætte kundens behov til den bedste tekniske løsning. 

Der vil være implementeringsprojekter for både eksisterende og nye kunder, samt dokumentation heraf. Som løsningsansvarlig har du indflydelse på en given løsnings endelige design og dine estimater vil ligge til grund for projektets tidsplan.  

Faglige kvalifikationer 

Du har bred viden og praktisk erfaring med implementering af MS Windows-baserede løsninger og følgende teknologier er ikke fremmede for dig: Microsoft OS, MSSQL, Exchange (O365), Citrix XenApp, PowerShell, Netscaler, generel forståelse for netværk og virtualisering (Hyper-V/VMware). Er du certificeret inden for et eller flere af områderne er det et plus, men det er ikke et krav. Vi vægter, at du evner at tænke i muligheder og er løsningsorienteret af natur.  

Vi forventer, at du løbende holder dine kompetencer ved lige, og du deler gerne ud af din viden. På den måde er du med til at videreføre det høje tekniske niveau i Itadel. 

Personlige kompetencer 

Du er en moden person, der har gennemslagskraft og en naturlig selvsikkerhed. Du er i stand til at planlægge dine og teamets opgaver til et niveau, hvor projektlederen kan udarbejde en realistisk tidsplan og derved sikre den samlede leverance. Du arbejder selvstændigt, udviser initiativ og tager ansvar for dine opgaver. Du er imødekommende og forstår at formidle din faglige viden både til kunder og dine kompetente kolleger.  

Du vil blive en del af en afdeling, som værdsætter samarbejde og sparring meget højt. Atmosfæren er uformel og du får en høj grad af frihed.  

Vi forventer, at du bidrager til at løfte afdelingen på forskellige områder. Det kan fx være i forhold til yderligere automatisering og løbende effektivisering af de processer og best practices, vi arbejder ud fra. 

Derudover er du: 

  • Løsningsorienteret
  • Analytisk
  • Struktureret og vedholdende  
  • Velformuleret på engelsk og dansk i både skrift og tale
  • Positiv og serviceminded
  • God til at samarbejde
  • Handlekraftig 
     

Vi tilbyder dig et højt fagligt niveau 

Vi er på forkant med den nyeste teknologi, men vi ved også, at det ikke er nok. Resultaterne kommer først, når mennesker med ægte engagement og omtanke bruger teknologien på den rigtige måde. 

Du får løn, der matcher dine kvalifikationer samt en attraktiv pensionsordning og helbredsforsikring.  

Vi er en virksomhed i vækst med store ambitioner og lyst til at forandre og forbedre os til gavn for vores kunder. 

Kontaktperson

Du er velkommen til at kontakte Annette Lading på anla@itadel.dk for at høre mere om stillingen.  

Ansøgningsfrist er den 20. oktober 2017. 


Om Itadel - en af Danmarks absolut førende it-outsourcing virksomheder

I Itadel tager vi ansvaret for driften af de kritiske it-platforme, som er afgørende hos nogle af de største virksomheder i Danmark. Det betyder, at vi bygger og sikrer de vigtige systemer, som danske virksomheder bruger til at drive deres forretning. Og det er uanset om det er fysiske servere, cloud-løsninger eller en kombination.

I Itadel overkomplicerer vi ikke processer eller løsninger. Vores medarbejdere giver kunden ’fri’ til at koncentrere sig om sin kerneforretning. Vi vil tage det komplekse ud af it og gøre det simpelt for vores kunder at få den rette og sikre it-driftsmodel. Itadel er en virksomhed i vækst, og derfor er vi altid på udkig efter entusiastiske og dygtige medarbejdere, der har viljen og lysten til at gøre en forskel for vores kunder. Vi lytter til dine gode ideer, og vi støtter dig i at føre dem ud i livet.

Vi er over 300 medarbejdere, og vores omsætning nærmer sig en halv milliard. De fleste af os sidder på 
hovedkontoret i Aarhus, men vi har også et kontor i København.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.