Find job

Erfaren Webudvikler

Virksomheden

Hos JYSK fokuseres på at udvikle IT-løsninger, der bidrager til den fortsatte ekspansion. I dag har JYSK et moderne og omfattende IT-miljø, der er kendt for sin dynamiske og responsive kultur, hvilket bl.a. betyder, at der gøres en stor indsats for at levere kvalitative IT-løsninger hurtigt til understøttelse af den fortsatte forretningsudvikling. JYSK er førende inden for udvikling af web og cross channel solutions. De ønsker at blive endnu bedre og har derfor brug for de dygtigste webudviklere til at være med på rejsen for at lave den bedste webside inden for retail. 

Stillingen

Du vil indgå i JYSK’s IT-afdeling, som består af kompetente medarbejdere, som arbejder ud fra et højt ambitionsniveau. Web-teamet arbejder efter SCRUM principper og bestræber sig løbende på at forbedre deres viden om cutting-edge webudvikling. Web-teamet arbejder med den nyeste og fremtidssikrede teknologi på området. Projekter som Seamless Cross Channel og avanceret CMS-udvikling er højt prioriteret i JYSK, og derfor vil du opleve et dynamisk miljø, hvor avancerede teknologiske løsninger og fortsat udvikling er en del af hverdagen. Du kommer til at arbejde med udvikling af en ”high-loaded e-commerce solution” til 20 lande ved hjælp af moderne teknologier. F.eks. Drupal, React, Backbone, Bootstrap etc. 

Personen 

For at få dette spændende udviklerjob hos JYSK har du følgende færdigheder: Vi leder efter en udvikler, der kan levere solide, velplanlagte, high-performance løsninger ved hjælp af din omfattende viden inden for webudvikling. Du har indgående praktisk erfaring i PHP-udvikling – har du erfaring med Drupal er det yderligere et plus. Du har indgående erfaring med Javascript ES6 og gerne med React, men det er ikke et krav. Har du også erfaring med responsive web principper og/eller Bootstrap/Omega themes vil det yderligt være et plus. Det vigtigste er dog, at du har de rette holdninger omkring ren kode, høj kvalitet og fremtidssikrede løsninger. På grund af det internationale miljø skal du begå dig godt på engelsk. 

Virksomheden tilbyder

  • En arbejdsplads i en spændende international koncern, hvor dynamik, vækst og udvikling har høj prioritet  
  • Et job med stor mulighed for at præge udviklingen af spændende tekniske løsninger 
  • En afslappet atmosfære med åbenhed, god omgangstone, meget samarbejde og sparring med dygtige kolleger på flere niveauer i organisationen 
  • En virksomhedskultur, hvor der er kort vej fra beslutning til handling 
  • Et job, hvor du får stor mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt 
  • En gage, der forhandles individuelt, og som vil modsvare dine kvalifikationer og erfaring. 
     

Ansøgning 

Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jan Høllsberg på 22917722.  

Kontaktinfo:

Kontaktperson: Jan Høllsberg
Telefonnummer: +45 22 91 77 22 
E-mail: jh@scr.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.