Find job

Consignor A/S søger engageret IT-kundesupporter

Consignor A/S oplever stor succes og vi har derfor brug for en dygtig og serviceorienteret IT-kundesupporter til fortsat at sikre den gode kundeoplevelse. Som IT-kundesupporter hos Consignor kommer du til at arbejde i en international virksomhed, hvor vores kunder tæller store såvel som små virksomheder. Vi udvikler og tilbyder intelligent Delivery Management software, som omfatter alle stadier af forsendelse og levering på én platform, så vores kunder får en integreret og bæredygtig leveringsløsning.

Vi lægger vægt på, at du har flair for IT og du som udgangspunkt har et grundlæggende kendskab til software og hardware. Vigtigst er din evne til at imødekomme kunderne og sikre en serviceminded og professionel support.
Som IT-kundesupporter vil dine primære arbejdsopgaver være:

  • Telefon- og mailsupport til eksisterende kunder.
  • Kontakt til transportører samt andre samarbejdspartnere.
  • Daglig kundekontakt med henblik på ny oprettelse og service på vores softwareløsninger.
  • Administrative opgaver i forbindelse med drift af nye og eksisterende kunder.
  • Opsætning og ændring i kunders import.
  • Daglig dialog med kolleger i salg, teknik og udvikling.
     

Din baggrund er ikke nødvendigvis fra IT - du kommer måske fra lager, transport eller logistikbranchen, men dette er ikke afgørende. Har du tidligere arbejdet med Delivery Management software, support på forretningssystemer eller kundesupport kan det være en fordel. Vi vægter de menneskelige egenskaber højt og har derfor ikke nogen krav om en specifik teoretisk uddannelse.

Vi forventer, at du:

  • Kan arbejde struktureret og effektivt.
  • Er initiativrig, udadvendt og god til at skabe og vedligeholde relationer.
  • Kommunikerer ubesværet med mennesker på alle niveauer og har gode samarbejdsevner.
  • Evner at prioritere dine opgaver effektivt og kan bevare overblikket når tingene går stærkt.
  • Er parat til at tage ansvar og yde en ekstra indsats når det gælder.
  • Har gode formuleringsevner – både på dansk og engelsk.
  • Er positiv, har et godt humør og sætter en ære i at få løst kundernes udfordringer.
     

For den rette ansøger vil der være tale om et selvstændigt job i en uformel og ung organisation, hvor der lægges vægt på godt kollegaskab og socialt ansvar. Du kommer til at blive en del af et team på 8 engagerede supportere.

Vi tilbyder:

  • En attraktiv og spændende stilling i en international virksomhed.
  • Et godt arbejdsklima i en virksomhed med gode kolleger.
  • En grundig oplæring i Consignor’s produkter og services.
  • Løn efter kvalifikationer.
  • Frokostordning.
  • Fri telefon.
     

Dit arbejdssted bliver på kontoret i Ballerup, Lautruphøj 1-3. Vi ønsker at få besat stillingen snarest og læser ansøgninger løbende, så send din ansøgning allerede i dag.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Country Manager, Lotte Levring på Lotte.levring@consignor.com eller mobil: +45 22 50 89 99.

Opstart hurtigst muligt. Ansøgninger behandles løbende.


Om Consignor A/S

Consignor blev stiftet i 1997 (tidligere EDI-Soft A/S).

Koncernen består af moderselskabet Consignor Group og 6 datterselskaber i hhv. Norge, Danmark, Sverige, Finland, Rumænien og Kina.

I Consignor hjælper vi store såvel som små virksomheder med deres forsendelsesproces ved at gøre det enklere, mindre tidskrævende og billigere for dem at afsende ordrer til deres kunder. Vi udvikler og tilbyder intelligent Delivery Management (DM) software, som omfatter alle stadier af forsendelse og levering på én platform, så vores kunder får en integreret og bæredygtig leveringsløsning.

Som markedsledende inden for Delivery Management, kombinerer Consignor indgående kendskab til transport og logistik med enestående softwarearkitektur og -design. Vi understøtter mere end 400 transportører, både internationalt og nationalt.

Vores multitransportørplatform, CONSIGNOR, håndterer over 100 millioner forsendelser om året, og gør det muligt for mere end 10.000 kunder at vælge den bedste løsning for deres forsendelser, uafhængig af transportører, ERP-systemer eller e-handelsløsninger. Vores kundeportefølje spænder fra små nystartede webshops til massive 3. parts logistikvirksomheder.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.