Find job

Graduate med lyst til at blive rock star til Java-udvikling

Vil du være med at udvikle samfundet? Som Java-udvikler i Visma får du de dygtigste kolleger, på de fedeste it-projekter.

Vi udvider vores Graduate program for 2017 og mangler en sidste kollega med speciale i Java. Du vil få mulighed for at udvikle kompetencer inden for en række teknologier og holde fokus på Java.

Udover at du deltager i Graduate programmet, bliver du del af et team, der leverer innovative og værdiskabende forretningsløsninger, i den rette kompleksitet og kvalitet, som integrerer med kundernes øvrige forretningssystemer. Du vil opleve, at vi meget ofte laver skræddersyede løsninger og vi arbejder stort set altid efter agile principper baseret på Scrum.

Som udvikler kommer du til at arbejde med Java og relaterede teknologier fra alle led og kanter. Derudover vil du primært arbejde med:

  • Analyse, kravspecificering, design og løsningsbeskrivelser
  • Du deltager i nyudviklingen af løsninger, som er forretningskritiske for vores kunder
  • Du arbejder med Application Management og sikrer høj kvalitet og kontinuerlige forbedringer for kunderne
  • Du arbejder tæt sammen med kundens folk og dine kollegaer in-house i vores AM-center
     

Teamet

Fishery Solution Team er en integreret del af Visma Consulting, der har udviklet systemer til nationale og internationale myndigheder, som er involveret i fiskeriforvaltningen. I dag er vi anerkendt for en stærk suite af meget effektive softwareværktøjer, som myndigheder bruger dagligt.

Vi tror på, at vi alle kan lære af hinanden, og derfor er vi et fint miks af både unge og mere erfarne kræfter. Her er både udviklere og it-arkitekter, og fælles for dem alle er, at de er virkelig dygtige til det, de laver. Læs mere her.

Din baggrund for at søge

Det er maks. 2 år siden du blev færdig med en uddannelse som it- eller softwareingeniør, datalog, cand.it. eller lignende. Du har gode karakterer fra studiet, og fordi du drømmer om en karriere i it-branchen har du investeret tid i et relevant studiejob, som har givet dig mulighed for at have arbejdet med det, du også har lært på studiet.

Du brænder for at kode og har kodet både i dit studiejob, på din uddannelse og i din fritid, fordi du ikke kan lade være. Derfor kan du også nikke genkendende til et eller flere af følgende buzzwords: Eclipse, JEE, Oracle, Spring, SVN/GIT, Tomcat, JavaScript, CSS, HTML.

Som person er du udadvendt og har en naturlig nysgerrighed for at spørge ind til kundernes forretningsmæssige behov, og du brænder for at skabe relationer til både kunder og kollegaer, så du vil trives i konsulentrollen.

Læs mere om Graduate Programmet her.

Om Visma

It-udvikling og rådgivning (Visma Consulting) har kontorer i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Litauen og beskæftiger 600 medarbejdere, heraf cirka 150 i Danmark (Kgs. Lyngby). Vi er en del af Visma-koncernen, der beskæftiger mere end 6.000 medarbejdere, fordelt over hele Norden.

Vi gør en stor indsats for at forstå helheden i leverancen, ud fra kundens synspunkt, og sikre fokus på den værdi, som løsningen skal tilføre.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Lyngby

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.