Find job

Dynamisk og forretningsorienteret Change Manager

Brænder du for en dynamisk og forretningsvendt rolle med fokus på change management, så kan du blive vores nye Change Manager.

I Service Management og Styring fokuserer vi på at skabe de bedst mulige styringsrammer for resten af IT & Data. Vi supporterer hele paletten fra traditionelle driftsrutiner til komprimerede agile innovationsforløb. Vores spændende udfordring er at sikre leverancesikkerhed og målbarhed inden for denne brede ramme. Vi er et dynamisk kontor, hvor du har mulighed for at præge dine opgaver og vores processer inden for IT service management.

Operationelt ansvar for change management processen på tværs i SKAT

Du bliver en del af et team, hvor du har en vigtig rolle i den daglige drift af SKATs IT Service Management processer. Som Change Manager får du det operationelle ansvar for change management processen. Sammen med teamets øvrige procesmanagers skal du sikre, at SKATs service management processer efterleves og løbende forbedres i hele organisationen.

Dit primære ansvar bliver at sikre, at ændringer til SKATs it-løsninger gennemføres kontrolleret med fokus på kundebehov, kvalitet og risikominimering. Du får ansvaret for at styre changes gennem deres livscyklus ved at validere og godkende ændringsønsker og sikre, at de bliver implementeret som aftalt. I den forbindelse vil der også være sparring med og uddannelse af interne interessenter. Samtidig skal du være med til at drive procesforbedringer med udgangspunkt i definerede KPI’er for at sikre en effektiv håndtering af changes i SKAT.

Du får derudover til opgave at:   

  • sikre en effektiv change management proces   
  • sikre at processen og tilhørende procedurer følges og løbende forbedres   
  • sikre forankring af processen på tværs i hele organisationen   
  • sikre styring, validering og godkendelse af changes samt opfølgning herpå 
  • håndtere KPI-monitorering og rapportering
     

Du har bred teknisk forståelse og en stærk IT Service Management-profil

Du har en IT-baggrund med driftserfaring fra en større organisation og gerne erfaring inden for IT service management som change manager eller lignende. Du er i stand til at vurdere konkrete ændringsønsker til systemer og infrastruktur og indgår aktivt i tekniske afklaringer.

For at lykkes i jobbet skal du kunne kommunikere og samarbejde med IT-specialister, leverandører og kunder, og kunne kombinere teknisk indsigt med forretningsflair og procesledelse. Du forstår at navigere i en politisk organisation og har stor gennemslagskraft for at sikre at processen følges. Du sikrer også at aftalte metoder og deadlines overholdes, men udviser pli og respekt for dine kollegaer. Du kommer til at arbejde i et nyt og dynamisk kontor, hvor du har mulighed for at præge dine opgaver og vores processer inden for IT service management.

Du har en videregående eller anden relevant uddannelse og gerne erfaring fra en lignende stilling. ITIL certificering er en fordel.

Drifts- og Udviklingscenter (DUC) – din afdeling

Vi er syv kontorer i DUC som understøtter og leverer it-løsninger på tværs af SKAT. Derudover løser afdelingen mange forskellige opgaver for at understøtte SKATs strategiske fokus om sammenhængende og omkostningseffektive it-løsninger af høj kvalitet. DUC har en central rolle i IT og Datas hjemtagningsstrategi og arbejdet med at vedligeholde, drifte og overvåge driften af hjemtagne forretningsapplikationer.

Ansøgning og kontakt

Ansøgning med CV og relevante dokumenter bedes sendt via linket ”Søg jobbet her” nederst på siden senest den 22. oktober 2017. Spørgsmål besvares gerne af fungerende kontorchef Jasper Uldal på tlf. 72 37 95 52.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er indtil videre Kalvebod Brygge 35, 1560 København V. Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT blive erstattet af syv nye styrelser under Skatteministeriet, som får ansvar for hver sin kerneopgave. IT og Data, som drifts- og udviklingscentret er en del af, forventes placeret i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som kommer til at bestå af ca. 900-1.100 medarbejdere, og får til huse i København. Læs mere om skatteforvaltningens organisering her.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Vi sikrer fundamentet for finansiering af det danske samfund 

I SKAT er vi ca. 6.200 kolleger på kontorer i hele Danmark. Lige nu er vi alle samlet i SKAT – men i fremtiden bliver vi opdelt i flere styrelser. En plan for organisering og geografisk placering forventes klar i sommeren 2017. 

Vores kerneopgave som myndighed er hvert år at opkræve de ca. 950 mia. kr. i skatter og afgifter, som er fundamentet for finansieringen af det danske samfund. Vi har fokus på, at driften af skattevæsenet er sikker og effektiv, og alle betaler det, de skal, hverken mere eller mindre. Samtidig skal vi gøre det nemt og trygt for borgere og virksomheder at være i kontakt med skattevæsenet. 

Du får derfor mulighed for at tage ansvar for en vigtig opgave og gøre en forskel. Vi har brug for medarbejdere med mange forskellige faglige kompetencer, og bredden i opgaverne giver også den enkelte mulighed for at få faglige udfordringer og udvikle sig. Vi har et stærkt fokus på god ledelse på alle niveauer, bl.a. for at sikre, at der er balance mellem arbejdsliv og fritid og respekt for det hele menneske. Er du vores næste kollega?

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.