Find job

Stærk projektleder søges til Næste generation Digital Post

Vil du være med til at tage ansvar for Næste generation Digital Post?

Er du en stærk projektleder? Har du mod på at tage ansvar for et af Danmarks vigtigste it-projekter, og drømmer du om at sætte aftryk på udviklingen af den digitale offentlige sektor? Så har vi brug for dig til Næste generation Digital Post, som alle danske virksomheder, hovedparten af myndighederne og ca. 4,3 mio. borgere bruger, når de sender og modtager Digital Post.

Om stillingen

Hverdagen er digital, og Danmark ligger i den internationale top, når det gælder udviklingen af en digital offentlig infrastruktur. Vi er en drivende kraft i digitaliseringen af den offentlige sektor, og i de kommende år står vi over for at udbyde og videreudvikle flere af de centrale fællesoffentlige løsninger.

Dit nye skrivebord står i Center for infrastrukturprojekter og udbud. Her får du en vigtig rolle i at:

  • udvikle og implementere fremtidens Digital Post i dialog med projekternes mange interessenter og kommende leverandører  
  • analysere og finde gode løsninger på projektets tekniske problemstillinger med udgangspunkt i brugerbehov og forretningsmål 
  • sikre teknisk sammenhæng mellem Digital Post og den øvrige offentlige it-infrastruktur som fx MitID og NemLog-in.
     

Hos os får du mulighed for at bruge dine stærke færdigheder sammen med et dedikeret og dygtigt projekthold i et udviklingsorienteret og fagligt miljø med stort ledelsesmæssigt fokus. Du bliver en del af et center med et godt kollegialt miljø, hvor vi sætter pris på at have det sjovt. Vi har ofte travlt, men vi har altid tid til at samarbejde og hjælpe hinanden.

Om dig

Ambitionerne er høje, og vi ønsker at have den bedste med på holdet.

Vi leder efter dig, som både har teknisk-faglig indsigt, en høj grad af forretningsforståelse og er i stand til at varetage den faglige ledelse af projektets tekniske team, der består af seks-otte dedikerede specialister.

Du skal være god til at skabe overblik og sætte dig ind i brugernes behov og arbejde konstruktivt på at finde konkrete løsninger. Du har erfaring med at tage ansvar for en kompleks teknisk løsning, gerne fra andre offentlige it-løsninger. Og så er du udadvendt og spreder god energi omkring dig.

Vi forestiller os derfor, at du:

  • er teknisk velfunderet, analytisk stærk og har en relevant akademisk uddannelse, f.eks. datalog, ingeniør, cand.it. eller lignende 
  • har erfaring med at realisere større it-løsninger, herunder sætte retningen for et team af tekniske specialister  
  • kan indgå i projektets samlede projektledelse og fungere som sparringspartner for ledelsen, herunder håndtere tekniske risici  
  • er ambitiøs og robust med personlig og faglig gennemslagskraft og en høj arbejdskapacitet 
  • er god til at formidle komplicerede tekniske problemstillinger skriftligt og mundligt, herunder bidrage til at etablere og kvalitetssikre beslutningsoplæg.
     

Erfaring med agile metoder og leverandørsamarbejde er en fordel.

Om os

I Digitaliseringsstyrelsen er vi ca. 240 medarbejdere, som hver dag går forrest i arbejdet med et mere digitalt offentligt Danmark, med borgere og virksomheders behov i centrum. Vi har en ambition om at være Danmarks bedste styrelse, bl.a. gennem et klart fokus på kompetence- og karriereudvikling og fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden, så dit arbejdsliv og privatliv kan forenes.

Læs mere om os her.

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat efter gældende overenskomst med gode muligheder for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

Ansøgning

Vil du søge stillingen, så klik på "Søg jobbet her" nederst på siden, og send din ansøgning via vores online-system senest d. 25. oktober 2017.

Digitaliseringsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Vi forventer at holde jobsamtaler i uge 45.

Flere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Stine Hegelund Bertelsen på tlf. 4178 2415 eller seniorprojektleder Niels Thomsen på tlf. 2540 9742.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.