Find job

IT-supporter til Service Desk

Level 1 support af Server & Klient OS (Windows/Linux), Office 365 og netværk.

Vi søger til vores kontor i Valby en serviceminded IT-supporter (gerne nyuddannet) med kendskab til/erfaring inden for områderne Server & Klient OS (Windows/Linux), Office 365 og netværk.

Cortex Consult er en danskejet IT-virksomhed med kerneforretning inden for Facility Management. Vi blev etableret i 1998, og har i dag kontorer i Valby, Aarhus og Göteborg og mere end 60 ansatte.

Vi tilbyder dig bl.a. ansættelse i en flad og uformel organisation, en god løn med pensionsordning og diverse personalegoder samt ikke mindst nogle spændende arbejdsopgaver og gode kollegaer. Vi støtter i høj grad op om efteruddannelse, for at sikre at din viden er ’up to date’ og din uddannelse ikke forældes.

Du bliver en del af et yderst velfungerende og professionelt team af specialister der yder fjernsupport i Windows og Linux-miljøer til vores kunder via telefon, mail og fjernopkobling. Du bliver endvidere en del af vores Core Services vagtordning (p.t. ca. 3 uger/år).

Vi ønsker at du arbejder systematisk og struktureret og kombinerer dette med en serviceorienteret tilgang hvor succeskriteriet er høj kundetilfredshed. Vi løfter i flok, og du skal derfor være en holdspiller med evnen til også at tage ejerskab og arbejde selvstændigt. Desuden lægger vi vægt på, at du er fleksibel og selvmotiverende. Cortex er en forandringsvillig organisation, og du skal kunne trives og udvikle dig i et miljø, hvor alt ikke er givet på forhånd, men hvor du har mulighed for at sætte dit præg på udviklingen. Da vores kunder kommunikerer på dansk er det vigtigt, at du behersker dette i skrift og tale.

Nøglekompetencer for stillingen vil være:

  • Support af Server OS (Windows/Linux)
  • Support af Klient OS (Windows)
  • Support af Office 365
  • Fundamentale netværkskompetencer (IP, DHCP, DNS etc.)
  • Fejlsøgning på OS-niveau (Server/Klient) samt Lan/Wan
  • Brugeradministration i Windows AD samt administration af FIL/PRINT/VPN
  • ITIL Foundation v3
     

Yderligere information om stillingen kan indhentes hos Michael Claus Hansen (mch@cortexconsult.dk), mobil: 20 52 98 85.

Send din ansøgning til: jobs@cortexconsult.dk - emne: ”IT-supporter, Valby”.

Ansøgningsfrist: 15. oktober 2017.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Valby

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.