Find job

Napatech søger IT Manager

Om jobbet

Som IT Manager hos Napatech er du i høj grad med til at sikre fortsættelsen af den positive udvikling og vækst i Napatech. Du har ansvaret for Napatech’s interne IT-funktion samt én medarbejder i Danmark og en delvist outsourcet drift.

Napatech’s driftsystemer er primært baseret på on-premise VMware og Microsoft-platformen inkl. netværk og storage-systemer. Vi har også en større udviklingsinstallation til support af produktudviklingen i vores R&D-afdeling baseret på on-premise ”bare metal” og virtuelle Linux-servere/arbejdsstationer samt udviklingsværktøjer som er hostet eksternt i cloud.

Fremadrettet har vi ambitioner om at udnytte de fordele som cloud hosting kan give vores IT-drift på tværs af virksomheden.

Vores hovedkontor ligger i Søborg hvorfra den primære IT-drift styres. Yderligere har vi kontorer i 2 lande med et mindre behov for IT-drift.

Dine væsentlige opgaver vil være:

  • Daglig ledelse og drift af VMware og Microsoft-platformen samt udvikling og drift af forretningskritiske IT-systemer, bl.a. MS Office, SugarCRM og C5
  • Drift og assistance til udvikling af R&D’s virtuelle/container-baserede Linux-miljø on-premise og i cloud samt drift af centrale R&D-udviklingssystemer, f.eks Atlassian tool stack
  • Administration af netværk og storage-systemer on-premise og i cloud
  • Løbende vurdering, udvikling og implementering af corporate IT-strategi med fokus på stabil drift og optimal IT-sikkerhed
  • Prioritere IT-ressourcer og opgaver/projekter i tæt samarbejde med de forskellige stakeholders
  • Vurdering, udvikling og udrulning af centrale IT-systemer til cloud, f.eks. Amazon Web Services (AWS)
     

Om dig

Vi forstiller os, at du har en teknisk videregående uddannelse (f.eks. IT-ingeniør) og har flere års erfaring fra stillinger, hvor IT er en central del af kerneforretningen.

Du har et solidt kendskab til VMware og Microsoft-produkter (driftssystemer) og stor viden om Linux (udviklingssystemer), gerne erfaring med server-virtualisering og container/Docker-miljøer.

Erfaring med cloud services (SaaS, PaaS eller IaaS) hos f.eks AWS er en fordel.

Du har evnen til at differentiere mellem behovene i en driftsinstallation og en udviklingsinstallation. Du har et godt kendskab til infrastruktur, design og sikkerhed. Du har minimum 2 års ledelseserfaring fra en stilling på et tilsvarende niveau.

Som person er du forretnings- og resultatorienteret og får tingene gjort. Du bevarer overblikket i stressede situationer og kan have mange bolde i luften samtidigt. Du har en motiverende og veludviklet evne til at samarbejde og har gode kommunikationsevner i skrift og tale – også på engelsk. Du forstår at kommunikere med både brugere og udviklere af IT-systemer og forstår deres problemstillinger.

Kort sagt, du formår at skabe respekt i hele organisationen qua din faglighed, gennemslagskraft og positive tilgang til opgaverne.

Vi tilbyder

Du tilbydes et spændende job i et dynamisk og motiverende miljø, hvor dagligdagen er præget af afvekslende aktiviteter og masser af udfordringer. Beslutningsvejene er korte, arbejdsklimaet uformelt og kollegaerne engagerede.

Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte Niels Hobolt (CFO) på telefon: +45 4596 1500.

Samtaler holdes løbende, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Søborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.