Find job

Erfaren BI-udvikler til backend-løsninger

Motiveres du af at definere og udvikle backend-BI-løsninger, som andre kan udvikle rapportering på, så er du måske vores fremtidige kollega til rapporteringsteamet til Sundhedsplatformens drifts- og udviklingsorganisation.

Region Hovedstaden og Region Sjælland er gået sammen om at anskaffe, implementere og drifte en fælles elektronisk patientjournal, Sundhedsplatformen. Fra den 1. januar 2018 er Sundhedsplatformen implementeret på alle hospitaler og sygehuse i de to regioner, og der skal på dette tidspunkt derfor være en fuld operationel drifts- og udviklingsorganisation på plads. Det er datakilderne i Sundhedsplatformen, som du skal understøtte med BI-løsninger.  

Din kommende hverdag 

Den primære forankring af vedligeholdelsen og udviklingen af Sundhedsplatformen er i enheden Sundhedsplatformen, som er placeret i Center for IT, Medico og Telefoni (CIMT), Region Hovedstaden.  

Sundhedsplatforms-enheden består af syv sektioner og ca. 180 medarbejdere. Fem af sektionerne er organiseret omkring specifikke moduler i Sundhedsplatformen. Dertil varetager to sektioner snitfladerne til de mange samarbejdspartnere hhv. internt og eksternt. Vi har mange snitflader både internt i enheden, til resten af Region Hovedstaden samt til Region Sjælland og eksterne leverandører, hvorfor vores interessenthåndtering spiller en afgørende rolle.  

Sektionerne er nyoprettet i forbindelse med Sundhedsplatformens overgang fra program til driftsorganisation, og de består af medarbejdere, der har erfaring med at arbejde med Sundhedsplatformen samt nye medarbejdere. Vi kan derfor tilbyde en hverdag med faglige udfordringer, varierende opgaver og stor mulighed for at opbygge og præge arbejdsgangene i din kommende sektion. Du vil skulle navigere i spændingsfeltet mellem IT-fagligt personale og klinisk personale fra hospitalerne, og der er gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.  

Du vil blive tilknyttet rapporteringsteamet i Sundhedsplatformen, der fungerer som et traditionelt BICC og står for udvikling og implementering af BI-løsninger.  

Vi forventer 

Du har en relevant uddannelse eller erfaring som datawarehouse-udvikler, dataminer eller ETL-udvikler, gerne fra en større virksomhed og/eller offentlig organisation. Det vil være en fordel, hvis du kan fremvise resultater fra større og komplekse BI- og analyseprojekter samt har erfaring med udvikling i Business Object-suiten, særligt Information design tool. 

Derudover er det afgørende for os, at du: 

  • har et højt fagligt niveau og er analytisk begavet
  • har bred/end-to-end erfaringer med og indsigt i Business Intelligence-produktionskæden og kan koble IT, forretning og processer til en sammenhængende leverance 
  • har dyb datateknisk forståelse af programmering og performancestyring  
  • har erfaring med udvikling i Business Object-suiten, særligt Information design tool og med at implementere DW-/BI-løsninger på Microsoft-platforme  
  • har god forståelse for ETL og traditionelle BI-databaseadministratoropgaver, selvom du ikke selv er udførende på disse opgaver samt en evne til at problemsøge og optimere i SQL 
  • kan indgå i samarbejde med dine frontend-kolleger i teamet eller på hospitaler i regionerne 
  • kan informationsanalytisk forstå brugeres behov og omsætte denne viden til resultater, som de kan anvende 
  • har kendskab til Sundhedsplatformen og gerne kendskab til Sundhedsvæsenet 
     

Som person er du: 

  • udadvendt, energisk og god til at samarbejde på tværs af en stor og kompleks organisation 
  • detaljeorienteret med blik for de store sammenhænge i en IT-løsning 
  • positiv og har en proaktiv tilgang til opgavehåndtering 
     

Derudover er det vigtigt, at du har gode engelskkundskaber, både på skrift og tale. 

Vi tilbyder 

  • et team med stort engagement, godt humør og højt til loftet 
  • mulighed for at BI-udvikle på Danmarks største samling af kliniske sundhedsdata 
  • et stort og dynamisk miljø med dygtige kolleger 
     

Ansættelsesforhold 

Løn- og ansættelsesvilkår med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. 

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge og dit ansættelsessted vil være på vores kontor på Lyngbyvej 20, 2100 København Ø.

Forventet startdato er den 1. januar 2018.  

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Marianne From på telefon 24 42 88 29 eller mail: marianne.from@regionh.dk eller projektleder Marianne Bertelsen på telefon 24 40 23 61 eller mail: marianne.bjerregaard.bertelsen@regionh.dk

Ansøgningsfrist 

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest den 13. oktober 2017. Vi forventer at afholde samtaler i uge 43.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.