Find job

Erfaren .NET-webudvikler søges til udviklingen af nye og værdiskabende services

Har du lyst til at blive udfordret og vokse som udvikler? Og kan du udfordre os? Så har vi jobbet til dig!

Patent- og Varemærkestyrelsen hjælper virksomheder med at skabe værdi ud af deres ideer. Det gør vi ved at understøtte dem med vejledning og værktøjer – der i stigende grad er digitale - og vi er i dag en forretning, hvor det digitale fylder meget.

Du bliver en del af et erfarent team med stor indflydelse. Vi arbejder med spændende projekter, hvor vi fagligt bliver udfordret ift. kode og arkitektur, og hvor vi samtidigt udfordrer os selv og vores forretning på, hvor det digitale bevæger sig hen. Vi har super travlt og vil derfor gerne være flere på holdet.

Både i teamet og i den samlede organisation er der højt til loftet. Du kan derfor i høj grad selv være med til at præge dine opgaver og være med til at sætte retningslinjerne for udviklingen af systemerne i en virksomhed, hvor IT-løsninger ofte sætter dagsordenen.

Om dig

Som ideel kandidat har du arbejdet med udvikling af webløsninger i en årrække, har stærke kompetencer inden for .Net-verdenen og har gerne erfaring med udvikling af selvbetjeningsløsninger.

Du skriver objektorienteret kode og går op i, at din kode holder høj kvalitet.

Som person er du nysgerrig af natur og holder dig orienteret med, hvad der sker inden for dit fag. Du er selvdreven og forstår at finde balancen mellem perfektion og deadlines.

Du er fortrolig i rollen som sparringspartner i forbindelse med specificering af projekter. Du har et forretningsorienteret mindset og evnen til at forstå arbejdsprocesser. Arbejdssproget er dansk.

Formår du samtidig at tænke værdiorienteret og inddrage dine kunder i udviklingen, så er det stillingen for dig. Til gengæld kan vi tilbyde dig:

  • muligheden for at deltage i udviklingen af nye systemer, som har direkte værdiskabelse både for kunder og forretning  
  • stor indflydelse på de løsninger, du er med til at udvikle  
  • at blive en del af en mindre udviklingsafdeling, hvor alle gør en forskel  
  • muligheden for at videreudvikle dig fagligt, både via intern sparring og kurser
     

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer med betalt frokostpause og fleksibel arbejdstid.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, som aftales med udgangspunkt i dine kvalifikationer og relevant overenskomst med Finansministeriet og AC eller HK. Du får samtidig en god pensionsordning.

Om os  

Vi er et team, der er en del af vores IT-afdeling på 16 medarbejdere fordelt på en udviklings- og en driftssektion. Vi har højt til loftet, en uformel omgangstone og en flad beslutningsstruktur. Huset ligger tæt på offentlig transport og motorvej, og der er gratis parkeringspladser. Vi har en god kantineordning, motionsrum og en velfungerende og aktiv personaleforening.

Ansøgning  

Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via ansøgningsknappen nederst på siden senest onsdag d. 18. oktober 2017 kl. 12.

Vi forventer ansættelse pr. 1. december eller hurtigst muligt derefter. Samtaler afholdes fra uge 42. Der vil blive anvendt test i rekrutteringsprocessen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte IT-Udviklingschef Michael Happel Olsen på telefon: 43 50 80 34 eller på mail: mio@dkpto.dk.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Patent- og Varemærkestyrelsen hjælper virksomheder med at skabe forretning ud af deres idéer. Vi leverer målrettet information og vejleder i hele udviklingsprocessen fra idé til aktiv, og vi behandler og udsteder rettigheder på patenter, designs og varemærker. Vi er godt 200 medarbejdere og en del af Erhvervsministeriet.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Taastrup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.