Find job

Erfaren Scrum Master til DevOps teams

Brænder du for de agile metoder og processer? Har du mod på at sætte rammerne for samarbejdet og metodevalg i agile teams? Er du god til at skabe struktur, arbejde engageret med at håndtere udfordringer, beskytte teamet og coache både team og produktejer i den agile proces? Så er det dig, vi leder efter!  

Vi står over for en spændende og ambitiøs opgave, hvor vi nytænker den måde, vi udvikler offentlig it på. Med vores nye DevOps-kontor skal vi skabe en fleksibel og effektiv intern leveranceorganisation, der får løsninger i produktion så hyppigt og hurtigt, som vores kunder har behov for og i ønsket kvalitet.  

Vi vil tage de nyeste teknologier i brug, arbejde agilt og udvikle løsninger, som afspejler borgernes og virksomhedernes reelle behov og dagligdag, i overensstemmelse med gældende lovkrav og compliance. Kontoret skal bestå af: sikkerheds-, infrastruktur-, og tool-specialister, test managers, proceskonsulenter, QA og dokumentationsfolk, udviklere og Scrum Masters. En del af rollerne er allerede ansat.   

Dit ansvar og dine arbejdsopgaver 

Som Scrum Master skal du koordinere indsatsen i et eller flere af kontorets sprintteams og sikre, at disse kommer i mål med deres leverancer. Du faciliterer teamets samarbejde og sikrer en høj og konsistent kvalitet i teamets backlog. 

Opgaven rummer både planlægning på et overordnet niveau og praktisk eksekvering i form af: 

  • præ-sprint workshops: backlog grooming, estimering og prioritering 
  • planlægning og gennemføring af scrum ceremonier: sprint planning, daily stand-up, sprint review, retrospective 
  • understøtte både scrum teams og samarbejde med teams/medarbejdere, som arbejder i andre agile flows, udenfor scrum sprints 
  • konsolidering på tværs af projektets opgaver og leverancer
  • bidrage til udformning af roadmap og leveranceplan og understøtte programledelse med afrapportering på sprintet 
  • coache og uddanne teams løbende, så alle kommer på samme niveau, da udviklingsteams har forskellige grad af erfaring med scrum og agile metoder
     

I DevOps-kontoret er vi organiseret i to typer af teams: 

Et centralt serviceteam, med ansvar for at udstille en toolchain af værktøjer der understøtter continuous integration, deployment og delivery, samt rådgivning af projekter om agile metoder.  

Applikation-teams med udviklings-, drifts- og vedligeholdsansvar for specifikke systemer, hvori der sidder forskellige kompetencer og roller.  

Indgående erfaring med scrum og andre agile metoder 

For at lykkes i jobbet skal du have udførlig og dokumenteret erfaring med scrum og andre agile metoder. Du er en naturlig diplomat og er dygtig til at samarbejde med forskellige faglige kompetencer i et alsidigt miljø med mange interessenter, hvor klar kommunikation og information er nøglen til en god arbejdsgang og succes. 

Vi lægger vægt på: 

  • Mindst fem års dokumenteret erfaring som Scrum Master i mellemstore eller store projekter
  • Gennemgående kendskab til agile metoder og softwareudvikling (udover Scrum, så gerne KanBan, XP, Test-driven Agile m.m.)
  • Kendskab og erfaring med DevOps og gængse leanprincipper/-metoder
  • Du har text book scrum på rygraden, men forstår, at som ved ethvert andet rammeværk skal det tilpasses til teamets og projektets behov
  • Dokumenteret erfaring med agile værktøjer. SKAT DevOps bruger bl.a. JIRA og Confluence, og det ville være en fordel, hvis du har erfaring med disse
  • Erfaring med projekter i det offentlige er en fordel men ikke et krav. 
     

IT & Data – dit forretningsområde     

Du bliver en del af IT og Data, som består af fem afdelinger, som tilsammen har ca. 500 medarbejdere. Her har vi ansvaret for drift og udvikling af de it-systemer, der understøtter størstedelen af alle arbejdsprocesser i den danske skatteadministration og forudsætningen for, at SKAT kan løse opgaverne effektivt og i den rette kvalitet.     

IT og Data er en af de største drivkræfter bag udviklingen af SKATs opgaver. Som en del af forretningsområdet IT og Data er du med til at understøtte digitaliseringen i SKAT med udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov.     

Ansøgning og kontakt 

Send ansøgning, CV og relevante dokumenter via linket ”Søg jobbet her” nederst på siden senest den 22. oktober 2017. Spørgsmål besvares gerne af Aske Jørgensen på tlf. 72 37 55 28 eller Anna Sofie Bahnson Witzgall på tlf. 72 38 92 27.

Vi afholder samtaler løbende. 

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.    

Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner.    

Dit arbejdssted er indtil videre Kalvebod Brygge 35, 1560 København V.  

Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT blive erstattet af syv nye styrelser under Skatteministeriet, som får ansvar for hver sin kerneopgave. IT og Data forventes placeret i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som kommer til at bestå af ca. 900-1.100 medarbejdere, og får til huse i København. Læs mere om skatteforvaltningens organisering her.   

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.    

Vi sikrer fundamentet for finansiering af det danske samfund 

I SKAT er vi ca. 6.200 kolleger på kontorer i hele Danmark. Lige nu er vi alle samlet i SKAT – men i fremtiden bliver vi opdelt i flere styrelser. En plan for organisering og geografisk placering forventes klar i sommeren 2017. 

Vores kerneopgave som myndighed er hvert år at opkræve de ca. 950 mia. kr. i skatter og afgifter, som er fundamentet for finansieringen af det danske samfund. Vi har fokus på, at driften af skattevæsenet er sikker og effektiv, og alle betaler det, de skal, hverken mere eller mindre. Samtidig skal vi gøre det nemt og trygt for borgere og virksomheder at være i kontakt med skattevæsenet. 

Du får derfor mulighed for at tage ansvar for en vigtig opgave og gøre en forskel. Vi har brug for medarbejdere med mange forskellige faglige kompetencer, og bredden i opgaverne giver også den enkelte mulighed for at få faglige udfordringer og udvikle sig. Vi har et stærkt fokus på god ledelse på alle niveauer, bl.a. for at sikre, at der er balance mellem arbejdsliv og fritid og respekt for det hele menneske. Er du vores næste kollega?

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.