Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Konsulent til informationssikkerhed

Kan du se dig selv i rollen som den drivende kraft, der gør os klar til databeskyttelsesforordningen til maj 2018 – sammen med vores engagerede informationssikkerhedsforum og jurister?

Arbejd sammen med vores forum for informationssikkerhed

Gladsaxe Kommune har et tværgående informationssikkerhedsforum, hvor vi er ansvarlige for at håndtere sikkerhedspolitikken i hele organisationen, koordinere ISO 27001-processerne samt håndtere sikkerhedshændelser.

I forummet skal vi desuden sikre, at kommunen er klar til den nye databeskyttelsesforordning. I den forbindelse bliver du nøgleperson og arbejder tæt sammen med forummet og de øvrige centre og forvaltninger.

Hjælp med at forankre informationssikkerhed

Du får ansvaret for at tilrettelægge og deltage i forankringen af informationssikkerhedsarbejdet i kommunen samt udarbejde og implementere nye sikkerhedsprocedurer. Det indebærer, at du bliver go-to personen for dine kolleger i tilfælde af informationssikkerhedsmæssige spørgsmål.

Desuden bliver du en vigtig tovholder for og bindeled mellem vores 5 informationssikkerhedskoordinatorer og den sikkerhedsansvarlige. Du kommer også til at sparre tæt med vores jurister, og du bliver vores repræsentant i tværkommunale samarbejder og projekter om informationssikkerhed. Dine opgaver bliver helt konkret at:

  • deltage i arbejdet med at udvikle og gennemføre systematisk risikovurdering og med awareness af informationssikkerhed
  • understøtte indarbejdelsen af ISO27001/2-principperne i kommunen
  • rådgive om og besvare spørgsmål om informationssikkerhed
  • sikre løbende opfølgning på informationssikkerhedshåndbogen
  • gennemføre tilsynsprocesser med systemejere og databehandlere

Du bliver en central del af at modne vores organisation inden for området, så dine ansvarsområder har gode muligheder for at udvikle sig i takt med din erfaring.

Vi er nemlig ikke en organisation i spændetrøjer. Faktisk forventer vi, at udvikling er en naturlig del af vores arbejdsopgaver. Du kan komme med på en databeskyttelsesrejse i en vækstkommune, hvor høj faglighed, det at være first-mover og at forfølge gode ideer står højt på agendaen.

Et stærkt team og et bredt netværk

Du får base i vores byrådssekretariat i et åbent kontorlandskab sammen med 20 gode kolleger. Sammen er vi et stærkt team, der er i berøring med mange af kommunens centre og forvaltninger. Herfra får du et bredt samarbejde på tværs af organisationen. Vi sørger for, at du får et solidt introduktionsforløb med støtte fra dine nærmeste kollegaer. Og vi ser frem til at byde dig velkommen på en familievenlig arbejdsplads, hvor tillid, et godt grin og kollegialt samarbejde kendetegner stemningen. Desuden giver vi rum til at dyrke din faglighed og løser opgaver på tværs, så vi hele tiden udvikler os.

Erfaring med informationssikkerhed

For os er din personlighed vigtigere end din uddannelsesbaggrund. Vi leder efter dig, der kan være med til at forankre læring i organisationen, skabe et solidt netværk og formidle sikkerhedspolitikken på tværs af faggrupper. Det kræver en god organisatorisk forståelse, evnen til at skabe dialog og samarbejde, have en god portion fleksibilitet samt at forstå forvaltningernes problemstillinger. Desuden er du nysgerrig og udfordrer gerne vanetænkning. Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med informationssikkerhed i bred forstand – enten fra en lignende organisation eller fra andre erhvervsområder eller studiejobs
  • har erfaring som koordinator, projektleder eller tovholderprofil på implementeringsprojekter
  • har god viden om persondataloven og den nye persondataforordning
  • ser informationssikkerhed som et redskab, der også kan skabe værdi og sikkerhed i vores organisation.

Interesseret?

I din ansøgning vil vi bede dig skrive om, hvad du vil bidrage med i arbejdet med informationssikkerhed og hvilke opgaver du især kan se dig selv i.

Vi forventer at holde første samtalerunde 25. oktober 2017, hvor vi inviterer udvalgte kandidater til en kort samtale. Anden samtalerunde holdes 27. oktober 2017.

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Claus Gyldendal på 38 32 34 39.

Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på www.gladsaxe.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex Claus Ahlqvist Gyldendal
TLF: +45 3832 3439

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Gladsaxe

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.