Find job

IT Project Manager

Er du en stærk projektleder med en passion for IT og forretningsudvikling? Så er det måske dig, vi leder efter til en spændende nyoprettet stilling.

Jobprofil

Som vores nye IT Project Manager vil du være ansvarlig for at initiere og implementere IT-aktiviteter i vores danske forretning, men du vil også have et stærkt samarbejde med dine skandinaviske kolleger.

Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver vil bestå af projektledelse på opgaver inden for MIS- og IT-funktionen samt fortsat udvikle vores leverandør- og kundeorienterede e-business-kanaler hele vejen fra de overordnede og langsigtede strategier til de tekniske integrationer i Java/Eclipse og BizTalk.

Derudover vil du skulle lave teknisk og funktionel softwareudvikling af vores QlickView rapporteringsplatform samt business process design og implementering af nye funktionaliteter i vores ERP-system og værdikæde – herunder færdiggøre funktionelle og tekniske specifikationer.

Du vil også blive omdrejningspunktet i forhold til optimering af pricing policies og udvikling af MIS-værktøjer til at vedligeholde og afstemme landskabet af pricing systemer – dvs. det er en fordel, hvis du kan håndtere store mængder data og har erfaring med pricing policies.

Vi har en høj procentdel af transaktioner via EDI – og har mange kunder, der handler via e-business, så det er derfor vigtigt, at du har erfaring med elektroniske leverandør- og kunde integrationer samt product information management-systemer.

Da Antalis er ISO certificeret, vil du også komme til at arbejde med dokumentation af workflows, skabe brugermanualer, opdatere håndbøger og ISO-certificeringsdokumentation.

De følgende tekniske kvalifikationer vil være en fordel:

  • SQL-forespørgsler
  • Java-softwareudvikling
  • QlickView-udvikling og erfaring med business intelligence
  • XML, XSL, REST og traditionel SOAP-webservices
     

Personprofil

Du er den stærke og selvstændige projektleder, der tænker nye veje for optimering af vores forretning gennem vores IT-rapporterings- og pricing-systemer, og du bruger dine resultater til at sætte handlinger i gang, hvor der er brug for det i vores supply chain. Du vil være nøgleperson i forhold til at lægge en kommerciel vinkel på vores IT-projekter, og du vil også have en koordinerende rolle i det skandinaviske MIS & IT team.

Du er en team-player, men du formår samtidig at arbejde selvstændigt med egne opgaver.

Du driver dine projekter struktureret gennem hele processen fra idé til opfølgning, sikrer overholdelsen af deadlines og misser ikke detaljerne, selvom det går stærkt. Du sikrer, at projekterne er i linje med den overordnede strategi. Du har let ved at skabe og vedligeholde relationer og har en positiv tilgang til dine omgivelser og dine opgaver.

Din dagligdag vil være præget af mange og forskelligartede opgaver, som du vil blive involveret i løsningen og håndteringen af, og du vil blive en del af et engageret og professionelt MIS & IT-team i Skandinavien på 8 personer.

Stillingen er placeret på vores adresse i Vejle eller Holstebro. Hvis du har base i Vejle, vil du skulle være i Holstebro et par dage om ugen. Derudover vil der være ca. 10-20 rejsedage årligt inden for Danmark og Skandinavien.

Vi forventer

Du har en relevant videregående uddannelse inden for IT eller Business Intelligence, og du har et kommercielt mindset. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en større, international virksomhed.

Du behersker dansk og engelsk på et højt niveau og god forståelse for de skandinaviske sprog vil være en fordel.

Vi tilbyder

Spændende og udviklende opgaver med rige muligheder for selvstændigt initiativ og ansvar samt faglig og personlig udvikling på tværs af organisationen. Antalis er en virksomhed med stor fokus på udvikling af vores medarbejdere, hvilket bl.a. sker gennem vores Performance & Development Review samt individuelle uddannelses- og træningsplaner. Vi er en uformel organisation med plads og rum til at give den enkelte medarbejder mulighed for at folde sit fulde potentiale ud.

Ansættelsesvilkår forhandles individuelt på et konkurrencedygtigt niveau.

Yderligere information

Yderligere information om stillingen fås ved henvendelse til Siw Seehuus på tlf. +47 99 55 88 40.

Sådan søger du

Ansøgning vedhæftet relevant dokumentation indsendes senest den 10. november 2017 ved at klikke på knappen ”Søg jobbet her”.

Tiltrædelse

1. januar 2018 eller efter nærmere aftale.

Antalis A/S

Vi er en af landets største leverandører af alt inden for Print, Office, Packaging, Foodservice og Visual Communication, og samtidig en del af Antalis koncernen med 5.600 ansatte i 43 lande. Den samlede omsætning for Antalis på verdensplan udgjorde i 2016 € 2,459 mia. I Danmark er vi 200 ansatte med salgsafdelinger i Holstebro, Vejle og Valby. Gennem rådgivning af, og samarbejde med vores kunder, skaber vi unikke og innovative løsninger inden for de 5 forretningsområder.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Holstebro eller Vejle

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.