Find job

IT Service Delivery Manager

Vil du være med til at skabe fremtidens mest innovative digitale workplaces, der understøtter effektivt samarbejde, agile metoder og videndeling på tværs af PFA? Har du evnerne til at bygge et stærkt samarbejde op, hvor du proaktivt formidler forretningens behov til IT? Måske er du den IT Service Delivery Manager, vi søger i PFA.

Du skal bygge bro mellem IT og den øvrige forretning

Du bliver en del af IT Drift & Processer hvor du, sammen med dine to SDM-kolleger, får ansvaret for at skabe og sikre den bedste leverance inden for dit område hos PFA’s interne kunder. Din rolle bliver unik, idet det er dig, der taktisk skal agere mellem forretningen og IT samt sikre, at al IT der handler om vores workplace, imødekommer forretningens behov og skaber branchens bedste arbejdspladser. Dine nøgleopgaver bliver blandt andet at:

  • Sikre leverancer og forventningsafstemme mellem IT og forretning
  • Opbygge tætte relationer og en proaktiv dialog med forretning og IT
  • Bidrage til konsolidering
  • Bidrage til løbende udvikling og procesforbedringer i SDM-afdelingen og øvrige leveranceteams i PFA
  • Have fingeren på pulsen i forhold til workplace tendenser
  • Stille krav til projekter og ændringer til IT-driften
  • Sikre, at der er sammenhæng mellem PFA’s strategi, økonomi og kundens tekniske behov
     

”Vi leder efter en IT Service Delivery Manager, som har naturlig gennemslagskraft, et stærkt struktur-gen, og som arbejder professionelt og kvalitetsbevidst. Du brænder for mobil platform(e) og new tech,” siger Heidi Bjerre Damborg, der er leder af IT Drift & Processer.

Du har teknisk forståelse, en naturlig interesse for slutbrugere og kender til agilt setup

Du har erfaring fra en lignende stilling som Service Delivery Manager eller et tilsvarende job inden for IT – gerne målrettet slutbrugere. Det er et plus, hvis du tillige er ITIL-certificeret. Vi arbejder med agile metoder i PFA, så det er vigtigt, at du har erfaring med projektledelse og agile processer. Du har en god økonomi- og forretningsforståelse og solide formidlings- og forhandlingsevner – evner du fx vil sætte i spil internt i IT-afdelingen og over for de interne kunder. Blandt dine styrker er også, at du er detaljeorienteret og arbejder struktureret, fokuseret og selvstændigt med dine opgaver. Du har en god forståelse for teknik, og du interesserer dig for slutbrugernære teknologier som fx Skype for Business. Du er udadvendt og god til at skabe kontakt til andre. Samtidig udstråler du gennemslagskraft og professionalisme, og du er hurtig til at omstille dig og udvise handlekraft, når det er nødvendigt.

Dit nye team har tempo og godt humør

Du vil blive en del af et samlet team på 15 medarbejder i IT Drift og Processer. Vi arbejder med højt tempo og humør. Som medarbejder i PFA får du en attraktiv løn- og pensionsordning. Du får op til 20 procent af din løn til din pensionsordning og en stærk forsikringspakke. Derudover får du mange personalefordele og en arbejdsplads, der lægger vægt på fleksibel arbejdstid, så du kan få arbejdsliv og fritid til at gå op. Læs mere om at arbejde i PFA på www.pfa.dk.

Er du klar til at blive en del af holdet?

Så send din ansøgning senest den 15. oktober 2017. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Heidi Bjerre Damborg, der er leder af IT Drift & Processer, på tlf.: 4038 8912.

En karriere, hvor vi lever livet – hele livet

Et job i PFA Pension er adgangen til et spændende univers i Danmarks største kommercielle pensionsselskab med over 1 million kunder og 1.200 kolleger. I PFA er vi stolte af vores forretningsmodel - den sikrer finansiel bæredygtighed, og værdiskabelsen går til vores kunderVi er i gang med en ambitiøs 2020 strategi, der skal sikre endnu tættere kontakt med kunderne, så de kan leve livet, hele livet. Vi vil stå for professionel, fair og ansvarlig rådgivning ved hjælp af digitale løsninger, der er helt i front, så vi når kunderne på alle platforme, på alle tider og præcist i den livssituation, de befinder sig i. Vi vil have en organisation, hvor vi tager agile metoder, teknologi og nye ledelsesmetoder i brug, så vores medarbejdere har rammerne til at udvikle deres faglige og personlige potentiale og arbejde kreativt, motiveret og dedikeret. Du kan møde os på www.pfa.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.