Find job

IT-specialist til Transport Management System (TMS)

Hos DSV får du mulighed for at løse mange forskellige IT-opgaver – fra de helt enkle løsninger til komplekse problemstillinger og længerevarende projekter. Her kan du præge dit arbejde ved blandt andet at implementere dine egne løsningsforslag. Vi løser vores opgaver inden for definerede rammer, men vi skal ikke nødvendigvis fra A til B på en bestemt måde – så her er også plads til dine gode idéer.

Bliv ekspert i vores TMS-system

Som IT-specialist indgår du i afdelingen Air & Sea IT. Afdelingen hører under DSV Global IT, som har ansvaret for den daglige drift af den globale infrastruktur og de forretningsapplikationer, vi anvender i mere end 80 lande. I Air & Sea IT indgår du i et internationalt team, som har til opgave at administrere det globale TMS-system CargoWise One.

Få en selvstændig rolle i et internationalt team

I denne meget selvstændige rolle får du en hverdag med fart på, hvor du er i kontakt med mange forskellige kolleger. Selve programmeringen sidder du ikke med, men du kommer til at skabe rammerne og tegne løsninger for systemopsætning, når du:

  • implementerer integrationsløsninger i TMS-systemet
  • analyserer og tegner løsningsforslag
  • håndterer systemopsætning og test af systemopførsel
  • udtænker og eksekverer systemforbedringer
  • laver 3rd level support og trouble shooting for kolleger i forretningen.
     

Du får base i Horsens men samarbejder med kolleger i både USA og Europa. En stor del af dit samarbejde foregår derfor via mail eller Skype, men du vil også deltage i en række møder ude i forretningen. Jobbet kræver ikke, at du i forvejen er ekspert i CargoWise – vi sørger naturligvis for intern oplæring.

IT-uddannet med forretningsforståelse  

Fordi du kommer til at arbejde tæt på forretningen, er det en fordel, hvis du udover en god forretningsforståelse også har kendskab til supply chain fra fx transportbranchen, salg og indkøb eller logistik. Du er detaljeorienteret og god til at analysere, så du kan finde frem til de bedste integrationsmuligheder. Samtidig trives du med en udadvendt rolle, hvor opgaverne ofte afhænger af andres behov og derfor sætter krav til din fleksibilitet og evne til at prioritere.

Desuden har du:

  • en IT-relevant uddannelse
  • erfaring med SQL-udtræk og kendskab til XML
  • kendskab til Excel og VBA script
  • et stærkt visuelt blik og erfaring med Visio – du er typen, der hellere tegner end skriver
  • lyst til at arbejde i et international team, og du taler og skriver både dansk og engelsk.
     

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte senior manager, Air & Sea IT, Silas Tatarczuk på 25 41 78 42. Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning via linket hurtigst muligt.

Global Transport and Logistics

Vi leverer dagligt transport- og logistikløsninger til tusindvis af virksomheder i over 80 lande fordelt på seks kontinenter. Vi har en global rækkevidde, men vores kontorer og medarbejdere er altid tæt på kunderne. Læs mere på www.dk.dsv.com.

Søg jobbet her Gem job
Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.