Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Junior softwareudvikler

Kan du lide at kode, og vil du også gerne hjælpe med supportopgaver?


Her kommer du til at arbejde med alt fra den helt simple IT-support til komplicerede kodeopgaver. Du opbygger et socialt netværk, når du sidder med supporten – men du får også lov at arbejde helt inde i rygraden af systemerne.

Link Logistics er en innovativ virksomhed i rivende udvikling. Vi beskæftiger os med salg af transportløsninger til alle typer virksomheder, og vi er en af de ledende aktører på markedet for kurertransport og nyder et godt omdømme i branchen. Vores succes er baseret på det høje og personlige serviceniveau, vi tilbyder alle vores kunder.

En virksomhed med plads til humor

Vi byder dig velkommen i en danskejet og dynamisk virksomhed med kontorer i Brøndby, Fredericia og Göteborg. Vores ca. 55 engagerede fuldtidsansatte lægger alle vægt på en høj kundetilfredshed, og vi har en glad og positiv performancekultur med korte beslutningsveje og en uformel omgangstone.

  • Som ny bliver man taget godt imod og kommer rundt og får hilst på alle i firmaet. Du kommer også på forskellige introforløb, så du ser, hvordan forretningen fungerer på alle niveauer. Her er generelt en rigtig god snak afdelingerne imellem. Og fordi vi ikke er en kæmpe virksomhed, så kender man hinanden på tværs,” fortæller Morten, der er juniorudvikler i udviklingsteamet.

Kombiner drift og support med udviklingsopgaver

Du får base i vores IT-team, hvor du hjælper med at vedligeholde, nyudvikle og drifte vores centrale IT-systemer. Din hovedopgave bliver at hjælpe med drift og support, og du arbejder her tæt sammen med en erfaren kollega. Derudover får du en del kontakt til både interne superbrugere og eksterne kunder, når du:

  • diagnosticerer og fejlsøger
  • retter mindre systemfejl og bugs
  • supporterer kunder og kolleger
  • håndterer den daglige drift af systemerne.

Velkommen til et team, der diskuterer løsningerne

Udover drift- og supportopgaverne får du også mulighed for at udvikle i vores egenudviklede systemer, såsom terminalsystemer, disponeringssystemer, bookingsider og hjemmesider. Derfor kommer du til at arbejde med en række forskellige kodesprog, og du kommer ind over alle facetter af udviklingen, fra applikationer til infrastruktur, kommunikation og integrationer. Vores IT understøtter hele forretningen, så du får indblik i alle vores forretningsområder fra produktion, salg og administration til finans og ledelsesinformation.

Udvikl dig fagligt og personligt blandt dygtige kolleger

Du får en stejl læringskurve. Men det er OK, for du er hurtig til at tilegne dig ny viden og nye kompetencer – og du synes, det er sjovt at lære om nye teknologier. Med din nysgerrighed og disciplinerede tilgang forsøger du altid selv at finde løsningen på en udfordring. Og kan du ikke finde svaret, spørger du om hjælp. Vi sørger selvfølgelig også for, at du får den hjælp, du har brug for.

  • ”Hvis man kommer som nyuddannet, så er det rart at vide, at man bliver hjulpet i gang. Det giver tryghed at vide, at de forventer, at du er ny og stiller spørgsmål. Og mine kolleger har været rigtig gode til at hjælpe og svarer altid på spørgsmål – uanset hvor ”dumme” de er,” uddyber Morten med et smil.

Du er udadvendt og har styr på din kode

  • Du har sikkert en relevant IT-uddannelse.
  • Du har styr på C#, .NET og Python – men arbejder også gerne i andre sprog.
  • Du kan arbejde med dataanalyse og fejldiagnosticering.
  • Du taler og skriver både dansk og engelsk.

Lyder det som noget for dig?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Agnethe Taps på 88 63 00 39.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex Agnethe Taps
TLF: 88 630 039

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Brøndby

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.