Find job

SQL Server Databaseadministrator til Koncern IT, Region Sjælland, Ringsted

Vil du arbejde med Danmarks største sundheds-forandringsprojekt?

Systemplatforme og Middleware i Region Sjælland Koncern IT søger en SQL Server databaseadministrator (SQL DBA) til Sundhedsplatformens IT-infrastruktur.

Sundhedsplatformen er et samarbejdsprojekt mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland. Systemet standardiserer en del af de kliniske processer på tværs af regionernes 20 sygehuse og hospitaler, som er spredt geografisk på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.

Vi tilbyder

Spændende, udfordrende og alsidige opgaver i en kompleks infrastruktur i Danmarks største sundheds-it installation, hvor du bliver en del af en aktiv og udviklingsorienteret it-afdeling. Du vil primært arbejde med drift og vedligeholdelse af rapporteringsdelen i Sundhedsplatformen, men også være en del af det specialistteam, der på sigt drifter og servicerer Region Sjællands øvrige systemer.

Dine arbejdsopgaver giver dig mulighed for personlig og faglig udvikling i et spændende job, hvor du både skal servicere egne kollegaer, andre projekter samt brugerne ude i klinikkerne.

Vi forventer, at du

  • Er SQL Server-administrator og har en MS-certificering, eller er indstillet på at blive MS-certificeret
  • Er indstillet på at tage en EPIC Clarity ETL-administrator-certificering
  • Har erfaring med
    • Drift og vedligehold af SQL-server
    • Databaseadministration
    • Fejlfinding
    • High availability (AlwaysOn AG)
    • Har forståelse for it-sikkerhed og kendskab til ITIL-processerne.
  • Kan begå dig i en hverdag, hvor meget kommunikation foregår på engelsk.
     

Vi ser gerne, at du

  • Har erfaring med
    • Overvågning (Solarwinds Orion)
    • SAP Business Objects administration
    • Datawarehouse administration
    • ETL-processer
    • Kendskab til eller har arbejdet med Audit af SQL databaser
  • Kan kommunikere med både kolleger i Koncern IT samt brugere ude i organisationen
     

Organisation

Systemplatforme og Middleware funktionen i Region Sjælland er en enhed under IT Drift i Koncern IT og består p.t. af 14 medarbejdere med fysisk adresse på Ringsted Sygehus.

I Koncern IT arbejder vi efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer derfor, at vores nye kollega konstruktivt vil bidrage til at vi får FLER gode arbejdsdage.

Ansvar

Vores medarbejdere har ansvar for, at brugerne serviceres bedst muligt og at opgaverne løses optimalt i forhold til mål og rammer inden for Koncern IT. Vores medarbejdere er samtidig forpligtet til at holde sig ajour inden for eget specialeområde og videreformidle viden og erfaring til kolleger og brugere.

Yderligere oplysninger

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne for ny løn.

Ansættelsessamtaler i uge 43/44

Kontaktperson(er):

Navn: Glenn Sidor
Stilling: Teamleder
Email: glsi@regionsjaelland.dk
Telefon: 9356 6299

Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 18 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på FacebookTwitter og LinkedIn.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ringsted

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.