Find job

Vejdirektoratets SAP-team søger ny kollega (SAP SD/MM)

Har du praktisk erfaring med SAP SD/MM? Er du interesseret i at videreudvikle salgs- og indkøbsprocesser hos Vejdirektoratet i samarbejde med brugere og SAP-teamets dygtige interne og eksterne konsulenter?

Vejdirektoratets It-område søger en SAP-konsulent, der ønsker at indgå i et team med fem SAP-specialister. Teamet har til formål at supportere forretningsprocesser til den daglige drift, samt at videreudvikle på den nuværende SAP-løsning. Som kollega i teamet vil du få det koordinerende ansvar for aktiviteter indenfor SAP MM/SD, hvor du vil skulle arbejde tæt sammen med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. Alt efter dine interesser og kompetencer vil du også få mulighed for at arbejde med andre områder af SAP.

SAP-platformen, som er rygraden i Vejdirektoratets ERP-system, driver centrale indkøb/salgs-, HR-, finansprocesser samt indeholder en omfattende BI-løsning. Det nuværende system understøttes af SAP ECC, Netweaver, BO-suiten (Design Studio), BI og Integrated Planning, samt Solution Manager.

Ligeledes håndteres service-indkøb, Leverandør Portal, ERS-fakturering og standard salgsprocesser i SAP. Der er endvidere igangværende projekter, som udbygger løsningerne til CRM og indkøbs- og kontraktstyring.

Aktuelt er Vejdirektoratet i gang med planlægningen af udbud for SAP-driftsaftalen, implementeringen af EU's persondataforordning, KPI Portal, ligesom yderlig systemudbygning er på tegnebrættet. Du må derfor forvente, at du vil blive stillet overfor nye opgaver, som du skal håndtere og supportere i samarbejde med dine kolleger i SAP-teamet.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:  

  • Drift og support af bl.a. af indkøbs- og salgsprocesser  
  • Videreudvikling af Vejdirektoratets SAP-platform  
  • Aktiv deltagelse og styring af forbedringsprojekter  
  • Håndtering af eksterne konsulenter involveret i SAP-aktiviteter  
  • Ad hoc-opgaver i teamet
     

Du vil i samarbejde med teamet være ansvarlig for at koordinere og drive videreudviklingen af salgs- og indkøbsprocesserne. I den forbindelse er det din opgave at være bindeled mellem brugerne og SAP-teamet, og dermed sikre udvikling og implementering af optimale løsninger. Ligeledes vil du i samarbejde med resten af teamet varetage løbende driftssager og support.

Dine kvalifikationer:

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så afgørende som din erfaring og kompetencer, men en videregående uddannelse vil være en stor fordel. Vi forventer, at du minimum har to års erfaring med SAP-konfiguration indenfor MM/SD og stort kendskab til relaterede forretningsprocesser. Du skal under alle omstændigheder evne at sparre med brugerne og bidrage konstruktiv til udvikling af processer og løsninger.

Du arbejder selvstændigt og proaktivt i forhold til den daglige drift samt i samarbejdet med organisationen, ligesom du bidrager til at identificere nye muligheder for udvikling og forbedring af SAP-platformen i Vejdirektoratet.

Det er vigtigt, at du brænder for det du laver samt har mod og lyst til at arbejde med systemforbedringer til gavn for hele Vejdirektoratet.

Om os:

It-området spiller en central rolle i forhold til at sikre, at Vejdirektoratets aktiviteter løses omkostningseffektivt og tilpasses til den aktuelle økonomiske situation og strategiske prioritering. It-området består af ca. 60 medarbejdere fordelt på 3 afdelinger: ’Strategi og forretnings-it’, ’It-udvikling’ og ’Drift og support’.

Læs mere:

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Få mere at vide om stillingen hos SAP-teamleder Anders Halmind på tlf. 6193 0646.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Du ansættes efter gældende overenskomst og med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Dit ansættelsesområde vil være Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Stillingen er placeret i It-området i afdelingen It-udvikling. Tjenestested er Guldalderen 12, 2640 Hedehusene.

Er du interesseret?

Send din ansøgning snarest muligt dog senest mandag 23. oktober 2017. Vi forventer at afholde samtaler løbende, og senest fredag 3. november.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg jobbet her”.
Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

I Vejdirektoratet er vi med til at skabe fremtidens infrastruktur i Danmark. Vi er et stort hold af fagligt engagerede medarbejdere, der arbejder innovativt sammen med hele vejsektoren for at skabe de bedste løsninger, der kan få mennesker og varer nemt og sikkert frem.

Vi tager hånd om dagligdagens trafikale udfordringer, planlægger og styrer nogle af landets største og mest komplekse anlægsprojekter, mens vi har et vågent blik på morgendagens udvikling med fx selvkørende biler.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Hedehusene

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.